Tag-arkiv: menstruationssmerter

COLOURBOX2842860

Forældre lader døtrene lide

Av ! Børn, der lider af slemme menstruationssmerter, får sjældent den medicin, der kan hjælpe dem. Det er nemlig p-piller, og det vil forældrene ikke gå med til

Af Morten Runge og ChristinA Alfthan

Piger helt ned til 10-årsalderen lider af så slemme menstruationssmerter, at de ikke kan gå i skole. Men p-piller kan tage de verste smerter, problemet er bare, at forældrene ikke vil have det, fortæller gynækolog Christine Felding, der jevnligt møder de helt unge piger i sin konsultation.
“Forældre skal lære, at børn godt må få p-piller. Man skal tænke på pillerne som medicin mod en sygdom, der kan hjælpe piger med forfærdelig smerter og ikke som prævention. Der er jo tale om børn, der lider og som ikke kan forholde sig til, hvorfor de har de her forfærdelige smerter,” siger gynækologen.
Hun synes, der er godt, at piger med stærke smerter får p-piller, men det kræver ofte en ordentlig snak med forældrene, før de går med til det.

Lad piger helt ned til 10-års alderen få p-piller, hvis de har menstruationssmerter, siger gynækologen Christine Felding: Forældre skal ikke kun tænke på pillerne som prævention.

Hun bliver lavere
“Der er nogle piger der lider forfærdeligt, og det er da ikke bedre, at de får morfin eller at de tilkalder vagtlægen om natten, når p-piller kan hjælpe dem. Kroppen er jo voksen, når den begynder at menstruere, så det er ikke noget problem, at de får pillerne,” siger gynækolog Christine Felding.
Ole Andersen, der er lægechef på børneafdelingen på Hillerød Sygehus mener også, at man godt kan give p-piller til børn som behandling mod smerter. Men han understreger, at pigerne ikke er helt udvokset, og det skal man have ned u ivervehekserbe.
Pigerne vokser i snit seks centimeter efter den første menstruation, og man hemmer væksten, når man tager p-piller. Det skal man afveje. Man løser et problem her og nu og risikerer, at pigen bliver lavere af vekst. Men hvis hun omvendt er meget høj, så gør det ikke noget at behandle med p-piller i en periode,” siger børnelægen.

For tidlig pubertet
  • Piger kommer langt før i puberteten end tidligere.
  • For hundrede år siden fik pigerne i gennemsnit deres første menstruation som 16-årie, men idag er det ikke usædvanligt, at en 11-årig får menstruatruation.
  • Et stort forskningsprojekt på Rigshospitalet forsøger netop nu at finde frem til, hvorfor danske piger kommer tidligere i puberteten.
  • Der er flere forskellige bud på den tidlige pubertet: Miljø, kost, fedme, østrogen eller noget psykisk.

20061021_foraeldre_lader_doetrene_lide_1

NYHEDSAVISEN LØRDAG 21. oktober 2006 1. årgang Nr.014

20061017_kvinder_lyver_for_arbejdsgiveren

Kvinder lyver for arbejdsgiver

Kvinder med menstruationssmerter må lyve, når de sygemelder sig. Folk anerkender ikke menstruationssmerter som en lidelse på lige fod med andre sygdomme, mener gynækologer.

Af Mia L. Christensen

Ondt i hovedet, forkølelse eller influenza. Der er ikke grænser for, hvor kreative og opfindsomme sygemeldingerne kan være, når flere tusinde danske kvinder hver eneste måned må sygemelde sig på grund af  menstruationssmerter. Manglende forståelse fra omverdenen – og i særdeleshed fra chefen – gør at mange kvinder ikke tør at fortælle om den rigtige grund. For det er jo “bare” en menstruation.
Men for cirka hver fjerde danske kvinde er der ikke noget “bare”

Et liv med smerter
24-årige Jennie Hansen er en af disse kvinder. Hun har ofte løjet for sin arbejdsgiver, når menstruationen tvang hende til at blive hjemme i sengen.
Hver eneste måned står hun over for et sandt smertehelvede, der kun kan holdes nede med stærke smertestillende piller, varmepude og søvn, og hvor en ganske almindelig arbejdsdag kan minde om en olympisk disciplin.
“Selvom jeg tager p-piller, og kloge mennesker siger, at det skulle hjælpe, så har jeg så mange smerter hver eneste måned. Jeg har både måttet sygemelde mig fra skole og senere fra arbejde. Desværre har jeg ikke altid haft lige forstående chefer, så ofte har jeg måttet lyve og sige, at jeg havde feber eller kastede op, fortæller JEnni Hansen.
Flere gynækologer, som Nyhedsavisen har talt med, mener, at folk ganske enkelt ikke anerkender, at en gynækologisk lidelse kan volde så meget smerte, at den medfører sygefravær. Og ofte er en sygemelding helt uacceptabel.

For få går til lægen
Gynækolog Christine Felding håber dog, at det billede er ved at vende.
“Til dels er det nok rigtigt. Desværre. Men jeg tror også, at det hænger sammen med, at det godt kan ligne pjæk, hvis en kvinde melder sig syg to-tre dage hver måned uden at søge hjælp. Det er nemlig langt fra alle kvinder, der går til lægen, selvom de burde. For vi kan gøre meget,” siger Christine Felding.
Hun opfordrer derfor alle kvinder med kraftige menstruationssmerter til at søge den hjælp, som deres egen læge eller en gynækolog kan give dem.
“Mange slemme tilfælde kan blive bedre, men der kan også være tale om mere alvorlige gynækologiske lidelser som endometriose eller kræft, som skal undersøges,” siger gynækolog Christine Felding.

Menstruationssmerter
  • Omkring hver fjerde danske kvinde lider af kraftige menstruationer, der kan give smerter og træthed.
  • I én variant er smerterne ufarklarlige og kan vare hele livet. Problemerne kan løses ved brug af p-piller eller smertestillende piller.
  • I en anden skyldes smerterne sygdom som endometriose, betændelse i æggelederne eller fibromer. Det kan også skyldes kræft.
  • Kvinder med smertefulde menstruationer bør blive undersøgt gynækoligsk hos deres egen læge eller hos en gynækolog.

20061017_kvinder_lyver_for_arbejdsgiveren_1

 

NYHEDSAVISEN TIRSDAG 17. oktober 2006 1. årgang Nr.010