Tag-arkiv: Ny mødom

Falske jomfruer

Unge indrerkvinder bryder med familiens normer. De dyrker sex før ægteskabet og får flere provokerede aborter end etnisk danske kvinder. Men det er kun en halv revolution, for samtidig opsøger de klinikker for at få lavet en ny mødom. Vi fastholder dem i en undertrykkende tradition, siger overlæge

STILLE OPRØR
af Mette-Line Thorup

Unge kvinder blandt de etniske minoriteter betaler sig til en ny mødom for at holde balancen mellem deres egen livsstil og familiens traditioner og forventninger.
En række klinikker over hele landet, blandt andet Grymer Privathospital Skejby og Akademikerklinikken tilbyder rekonstruktion af mødommen, og privatpraktiserende gynækolog Christine Felding oplever, at der generelt er en stigende tendens til, at kvinder med muslimsk baggrund betaler mellem 3.200 og 12.000 kroner for en ny mødom.
“Jeg får to til tre henvendelser om måneden, nogle gange langt flere, fra piger, der har dårlig samvittighed over, at de lever som danskere. De er født her og taler dansk, men de vil meget nødig have problemer før et bryllup. De tager det helt cool. Siger, det er det nemmeste, og giver udtryk for, at sådan er deres tradition, og det må de finde sig i,” siger Christine Felding.

Hun oplever, at kvinderne ofte er veluddannede og ikke på anden vis undertrykte i deres livsudfoldelse.
“De, der har det slemt, er ofte kvinder, der er født og opvokset i Danmark og skal giftes med en fra hjemmelandet. En, de som regel ikke selv har valgt,” siger Christine Felding, der mener, at kvinderne ville få operationerne udført i deres oprindelsesland, hvis de ikke kunne få lavet dem hos hende og hendes kolleger.

Mødom på mode
Ifølge forfatteren til en ny bog, Mødom på mode, sygeplejerske og socialrådgiver Kristina Aamand, er det et mørketal, hvor mange kvinder der faktisk får lavet rekonstruktioner af deres mødom.
“Vi ser flere og flere kvinder med anden etnisk baggrund, der dyrker sex før ægteskabet, og aborttallet er skyhøjt blandt de etniske minoriteter. Det er altså mere reglen end undtagelsen, at der bliver dyrket sex. Så jo mere sjælden mødommen er, jo mere eftertragtet bliver den. Den bliver en sjælden blomst. Derfor ser vi også kvinder, der får lavet en ny mødom. Men det handler om, at der er nogle kvinder i Danmark, der ikke har den mest fundamentale rettighed i et demokratisk samfund, nemlig retten til at bestemme over deres egen krop,” siger Kristina Aamand.
Sundhedsstyrelsens tal viser, at kvinder blandt de etniske minoriteter vælger en provokeret abort dobbelt så hyppigt som etnisk danske kvinder.

Ikke værdifuld
Kristina Aaman mener, at operationer, også selvom det er et lille indgreb, som kun tager ti minutter, er med til at fastholde de unge kvinder – og mænd – i en undertrykkende kultur.
“Det gør kvinderne klar til at fortsætte og opretholde traditioner og forventninger, de for manges vedkommende føler sig pressede af,” siger hun.
Leder af foreningen Sex og Samfund Præventions- og rådgivningsklinik, overlæge Charlotte Wilken Jensen, der også er ansat på Roskilde Sygehus, bekræfter kvindernes halve revolution.
“De kommer på klinikken for at få kontrolleret, om deres mødom er intakt. Nogle af dem fortæller frit, at de dyrker f.eks. analsex og mundsex og gør alt for at bevare mødommen. Og så er de alligevel blevet nervøse. Vi får ikke henvendelser om genetablering af mødommen på klinikken, men vi oplever det på det sygehus, hvor jeg er ansat. Men der udfører vi det ikke,” siger Charlotte Wilken Jensen, der anser det for et kæmpeproblem, at nogle kvinder blandt de etnisgke minoriteter ikke har selvbestemmelse over deres egen krop.
“Man kan godt synes, at de har brudt med deres familietraditioner og lever som danske unge piger. Men det er meget svært, at det følger med, at man ikke er værdifuld for sin familie mere, når man lever sådan et liv. Ved at udføre operationerne forsinker vi udviklingen og fastholder vi dem i traditioner, de på et eller andet tidspunkt er nødt til at gøre op med. Det er bare ikke så enkelt, når man sidder med en af pigerne, for de er i en meget vanskelig situation,” siger hun.
Kristina Aamand mener også, at opgøret skal komme fra de etniske minoriteter. Iser kvinderne. Både møder og bedstemødre, der står bag arrangerede ægteskaber, men også de unge kvinder selv.
“Der er også fordele ved at være familiens blomst, man bliver feteret og beskyttet, det må kvinderne værer villige til at opgiver,” siger Kristina Aamand.

20070928_falske_jomfruer

Dagbladet Information Sektion 1 Fredag d. 28. september 2007

Mødommen

Reportage. Koranen stiller ikke krav om et jomfrutegn, men det gør traditionen. Kvinder med indvandrerbaggrund fortæller, hvordan man bryder den.
ANNA LIBAK

NR. 36, 30. august – 5. september 2004

Af ANNA LIBAK

DET er overflødigt at spørge, hvem af de to søstre i venteværelset på Privathospitalet i Charlottenlund, der har en tid hos gynækologen Christine Felding denne eftermiddag.

For selv om de begge er klædt på frimodig dansk maner – snævert tøj, makeup og smykker – så er der skammen til forskel.

Den ældste, storesøsteren, studerer tavst sine hænder, lader dem glide gennem håret, glatter sine bukser, gnider en usynlig plet af sine halvhøje sko, sukker og lader mismodigt blikket flakke rundt i det ægte tæppe under venteværelsets ellipsebord.

Hendes purunge lillesøster derimod, der med sit udslåede hår, fyldige bryst og brune fødder i badesandaler er smuk som Sheherezade i 1001 nat, taler uafladeligt i mobiltelefon, mens hun skiftevis sender sin storesøster opmuntrende, medlidende blikke og ler så overgivent, at man må spekulere på, om storesøsteren ikke havde gjort bedst i at holde hende udenfor.

Og dog er lillesøsteren min adgangsbillet til et interview efter operationen. For storesøsteren ville aldrig været gået med til et interview, hvis hun havde været her alene.

Gynækologen Christine Felding har allerede på forhånd gjort klart, at jeg ikke skal regne med, at hendes patienter vil indvie mig i, hvorfor de får kirurgisk hjælp til at blive jomfruer igen. »Så snart de ser en journalist, er de smuttet«, siger hun og tilføjer, at kvinderne i det hele taget er et besværligt klientel at lave aftaler med. Privathospitalet i Charlottenlund får måske 200 henvendelser om året fra yngre kvinder med indvandrerbaggrund, der gerne vil opereres, men af dem møder højst 80 op om året. Mange bliver bare væk uden afbud, og man kan ikke ringe til dem og spørge, hvor de bliver af.

»Ofte opgiver de forkerte telefon- og personnumre; de frygter jo at familien skal få nys om det. Jeg opererer dem, fordi jeg har ondt af dem, men jeg er træt af besværet, og så har jeg jo nok at lave med andre operationer i forvejen. Det nytter ikke, at vi har sat en hel time af til en patient, som så bare udebliver. Så nu får de altså kun lov at komme én eftermiddag om ugen,« siger Christine Felding. Hun fortæller, at der næsten altid er tale om unge, muslimske kvinder, der skal giftes – som regel kvinder med tyrkisk baggrund. En enkelt gang har hun oplevet, at en dansk kvinde ville opereres for at blive jomfru før sin brudenat.

Gift efter aftale

Bryllup er også forklaringen på, at storesøsteren i dybeste hemmelighed lader sig operere af Christine Felding denne eftermiddag.

»Jeg må hellere forklare det, jeg er bedst til dansk,« lægger lillesøsteren ud, da operationen er slut.

»Min søster er 23 år og burde for længst være gift,« siger hun uden omsvøb. »Vi er kurdere fra Iran, vi har været i Danmark i 6-7 år, og normalt skal en pige giftes, når hun er 18 eller 20 år. Men min søster blev forelsket i en dansk mand, som hun havde et forhold til i flere år, og derfor nægtede hun at blive gift.«

Storesøsteren griber ind og forklarer, at hun havde håbet, at hendes danske fyr ville finde en måde, så de kunne være sammen. Hun vidste helt sikkert, at hendes forældre ikke ville acceptere et ægteskab med en dansker, kun med en kurder fra enten Iran eller Irak, så hun holdt sin kæreste strengt hemmelig for sine forældre og brødre. Efter et par år brød kæresten forholdet, da han efter eget udsagn ikke kunne se en løsning.

»Så forelskede jeg mig i en kurder her fra Danmark, som, jeg tror, ville have accepteret, at jeg ikke var jomfru. Men min mor og far syntes ikke, at han var den rigtige for mig. Nu har jeg så omsider fundet en kurdisk mand, som de gerne vil gå med til, men jeg frygter, hvad han vil gøre, hvis han finder ud af, at jeg ikke er jomfru. Han gik helt amok, da jeg sagde, at jeg havde haft en dansk kæreste. Har du været sammen med ham i sengen? Er du så en luder?, råbte han til mig.«

Ifølge storesøsteren er det meget sandsynligt, at hendes ægtemand vil sende hende tilbage til forældrene, hvis hun ikke kan fremvise et blodplettet lagen. Og det er ligegyldigt i den sammenhæng, at hendes kommende ægtemand ikke selv er jomfru. For nok fordrer koranen ærbarhed af både mænd og kvinder, og nok stiller koranen ikke krav om blodplettede lagner eller tørklæder, men det gør traditionen.

»Det er forskelligt for mænd og kvinder, det er snyd,« bryder lillesøsteren ind. »Vores lillebror har en dansk kæreste, og vi tror, at han måske får lov at gifte sig med hende. Vi kender også kurdiske mænd, der har fået lov til at gifte sig med arabiske piger. Det er kun os kurderpiger, der skal giftes med nogle fra Iran eller Irak. I vores familie må vi ikke engang blive gift med en kurder fra Tyrkiet.«

På spørgsmålet om, hvad der egentlig ville ske, hvis storesøsteren var blevet sendt tilbage til sin familie, fordi hun ikke havde en mødom, falder pigerne i dybe tanker.

»Min far er meget moderne, vi skal ikke gå med tørklæder, og vi må godt gå til fest, så han ville ikke slå mig ihjel, hvis det er det, du mener,« siger storesøsteren.

»Er du sikker?« indvender lillesøsteren. »Det tror jeg måske godt, han kunne finde på. Jeg sagde en dag til mor, at jeg havde læst i en dansk bog, at ikke alle kvinder bløder på brudenatten, og så flippede hun helt ud. Hun forbød mig at tale mere om det og sagde, at det gjorde de altid. Punktum.«

Storesøsteren ryster på hovedet og siger, at hun ville blive sat under streng bevogtning, indtil de havde fundet en ny mand, der ville acceptere hende. I værste fald ville hun blive sendt hjem til Kurdistan og kunne måske aldrig komme til Danmark igen, fordi hun ikke har dansk statsborgerskab.

Ingen af søstrene er nogensinde stødt på en kurdisk kvinde i deres omgangskreds, der har fået lov til selv at bestemme sin ægtefælle. Alle skal have forældrenes velsignelse, uden de af den grund vil kalde det for et tvangsægteskab.

»Det hedder ikke tvangsægteskaber, det hedder arrangerede ægteskaber,« oplyser lillesøsteren. »Man må selv vælge sin ægtefælle, men forældrene kan godt sige nej. Min veninde har hemmeligt været kæreste med en kurdisk mand i tre år, men hendes forældre vil ikke have ham som svigersøn, så nu skal hun måske gøres til jomfru, hvis hun kan skaffe de 4500 kr.«

Bortgiftet som elleveårig

Christine Felding har endnu en operation af slagsen den dag, men den fremmødte pakistanske kvinde har ingen lillesøster med til at overtale sig. Så hun haster rank og sortklædt ud af døren, før Weekendavisen overhovedet får spurgt hende. Christine Felding fortæller, at pigen er 19 år og er blevet bortgiftet allerede som 11-årig til en mand i Pakistan. På grund af 24-årsreglen kan manden ikke komme herop, men brylluppet skal stå nu alligevel. Pigen er lettet over, at hun ikke kan blive forenet med sin kommende ægtefælle foreløbig, for hun har i flere år haft en marokkansk kæreste, der ligeledes er lovet bort som barn.

»Stakkels pige,« siger operationssygeplejersken, der også har hørt pigens forklaring.

Hverken hun eller Christine Felding har noget bud på, hvor mange der bliver jomfruer på ny i Danmark om året. Felding vil ikke udelukke, at hun er den gynækolog, der opererer flest i Danmark, men hun er bestemt ikke den eneste. De senere år har hun lært flere af sine kolleger at foretage den forholdsvis ukomplicerede operation, hvor man efter lokalbedøvelse klipper et v i kanten af skedeindgangen og syr det sammen, så der levnes et lille hul til menstruationsblod.

»Det er ikke ligefrem noget gynækologer skilter med, vel?« siger Felding. »Jeg tvivler på, at du kan få at vide, hvor mange der bliver opereret ved at ringe rundt.«

Og det kan der være noget om. Weekendavisen ringede til seks tilfældige klinikker, hvoraf fire angav, at de havde foretaget eller foretager den slags operationer, men kun ganske få om året. Samtlige seks meddelte, at de havde fået henvendelser fra unge kvinder eller folk i sundhedssektoren, som rådgiver kvinder med indvandrerbaggrund. Flere af de adspurgte kirurger arbejder også på offentlige hospitaler, og de udelukkede, at man kan blive opereret i det offentlige sygehusvæsen. Ind imellem sker det dog, at en sagsbehandler i særlig desperate tilfælde lader en klient operere privat på det offentliges regning.

Hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, LOKK, der yder telefonisk rådgivning til kvinder med indvandrerbaggrund, bliver man også jævnligt konfronteret med ønsket om en ny mødom. »Vi får henvendelser ikke bare fra de unge kvinder selv, men også fra professionelle socialmedarbejdere, som er i kontakt med dem,« siger Camilla Bugge, der er projektleder og telefonrådgiver hos LOKK. »Hvad vi så siger? Jamen, det er klart, at vi er nødt til at tage kvindens ønske alvorligt, vi kan ikke give os til at føre kvindekamp, vi må rådgive pigen i overensstemmelse med hendes interesser. For nyligt talte jeg med en, der sammen med sin tilkommende stak sig med nåle, så de kunne fremvise et tørklæde med blod. Sådan kan man også komme om ved det.«

De ubrydelige traditioner

Spørger man kvindelige frontkæmpere med indvandrerbaggrund, om de tror, at den slags operationer foretages hyppigt, siger de samstemmende, at det gør de formentlig nok.

Men de tilføjer, at operationernes antal i sig selv er uinteressant. Langt væsentligere er det at beskæftige sig med det kvindesyn, som kyskhedskravet repræsenterer.

»Mange tror fejlagtigt, at det er et særligt muslimsk fænomen,« siger Amneh Hawwa, speciallæge i almen medicin og under uddannelse til gynækolog. »Men i virkeligheden er det en kamp mellem det moderne og det traditionelle. Inden for enhver etnisk minoritet er der en veluddannet, progressiv elite, som ikke kunne drømme om at stille den slags krav til deres unge piger. Du kan finde kristne libanesere og drusere, som kræver jomfrudom af deres unge piger, og du vil finde somaliske familier, der lader pigerne gøre, som de vil. Men når det er sagt, så er der selvfølgelig en tendens til, at de muslimske familier opdrager deres piger meget konservativt, fordi traditionerne står stærkt i de islamiske lande. Ofte kan man også se, at indvandrerfamilier bliver mere puritanske i Danmark, end de ville have været i udlandet, fordi de føler sig truet på deres identitet: Derhjemme kunne man foretage sig hvad som helst under sengetæppet, fordi alle var enige om at lyve sig fra det. Men her i Danmark bliver værdierne udfordret, og man bliver tvunget til at tage stilling, når sexmoralen er så meget anderledes.«

Også Ayse Devici, der i flere år har rådgivet unge indvandrerkvinder, understreger, at der findes progressive muslimer, i Danmark såvel som i Tyrkiet.

»I Istanbul er der statskontrollerede bordeller, hvor de prostituerede er udstyrede med certifikater. Så langt vil man jo ikke engang gå i det frisindede Danmark. Og tag mig selv: Jeg sad forleden sammen med et par veninder, der også lever som singler uden børn, og diskuterede, om vi ikke skulle lave en klub for moderne indvandrerkvinder. For hvis ikke vi gør opmærksom på os selv, så finder danskere aldrig ud af, at vi eksisterer. De kan i hvert fald ikke læse om os i avisen.«

Men det er nu ikke altid kun traditionen, som tvinger kvinder til at gøre en dyd af deres mødom. Ifølge Nahid Riazi, der er koordinator for organisationen Iranske kvinders rettigheder, har politisk islam fået stærkere tag i de unge, også i Danmark. Mange yngre kvinder er stolte af at være rene og ubesmittede ved ægteskabs indgåelse; de har gjort det til en del af deres identitet.

»Der er to kategorier i dag. Der er dem, der overholder deres hjemlands traditioner, fordi det gør man nu engang. Og så er der en kategori, der dyrker islam som politisk ideologi. De tager tørklædet på og opfører sig som gode muslimske kvinder som reaktion på den udstødelse og kulde, som de føler, at det danske samfund møder dem med,« siger Nahid Riazi.

Den beskrivelse kan også Amneh Hawwa nikke genkendende til: Som læge har hun været ude for muslimske kvinder, der beder om et certifikat på, at deres mødom er intakt. »For nylig fik jeg en henvendelse fra en ung marokkansk kvinde, veluddannet og intelligent, men aldeles opsat på at få en lægeattest på sin mødom. Det var tydeligvis et statussymbol for hende. Og jeg vil også sige, at når jeg underviser indvandrerdrenge og piger i klubberne rundt omkring i landet, så er det mindst 80 procent af de unge, der ser skævt til danskernes udsvævende levevis. De finder det helt vanvittigt, at en pige kan miste det dyrebareste, hun har, under en tilfældig druktur. Og naturligvis lægger jeg ikke ud med at sige, at det må pigen selv bestemme. For så lukker de helt af. I stedet lægger jeg op til en bred diskussion om en sammenligning af fordele og ulemper mellem deres egen og den danske kultur. Det nytter ikke at tvinge den danske levevis ned over deres hoveder, så bliver de blot endnu mere forhippede på deres eget.«

Men såvel Nahid Raizi som Ayse Devici mener nu, at de danske politikere kunne styrke kvindernes retsstilling betydeligt gennem lovgivning.

»Der skal laves et eksplicit forbud mod tvangsægteskaber,« siger Ayse Devici. »Det vil sende et entydigt signal, og en positiv afledt effekt kan være, at færre kvinder vil få lavet en ny mødom. De har jo lovens ord for, at et ægteskab skal bygge på ligeværdighed og frivillighed.«

»Jeg mener, at man skulle skride ind over for de etnisk religiøse skoler,« siger Nahid Riazi. »Der er tolv af slagsen bare i København og omegn. De opdrager børnene fundamentalistisk, og debatten om skolerne i de danske medier har næsten kun handlet om skolernes faglige niveau, men ikke om de værdier, de indpoder børnene. De værdier er i modstrid med en demokratisk retsstat og i modstrid med forestillingen om, at kvinder og mænd er ligeværdige. Hvis du fra barnsben har fået at vide, at din bestemmelse her i livet er at tjene din mand, så skal du være meget stærk for at affærdige det som vrøvl, når du bliver voksen. Vi skal gennemtvinge, at der bliver almindelig seksualundervisning på de skoler, som på alle andre skoler i Danmark, og børnene skal oplyses om det grundlag, som Danmark bygger på. Gør vi ikke det, vil en bristet mødom for en ung kvinde altid være det samme som et bristet hjerte.«

Kilde: Weekendavisen onsdag den 8. september 2004

I kø for at få en ny mødom

AF MIKAEL BØRSTING

“Jeg oplever et boom i antallet af muslimske piger, der vil have en ny mødom. Jeg bliver faktisk helt træt i hovedet, når mine øjne glider ned over kalenderen. Bestillingerne vælter faktisk ind. I forhold til for tre-fire år siden er der sket en fordobling, og jeg mærker en generelt stigende tendens i øjeblikket. Der er virkelig run på nu.”
Christine felding er gynækolog, og hun er specialist i at rekonstruere mødomme på muslimske piger. Hver uge operer hun to-tre piger, der har haft sex før ægteskabet, hvilket ikke er noget, der bliver set på med milde øjne i muslimske kredse.
Indgrebet er forholdsvist enkelt. Hun laver et lille v-formet snit i skedet, folder huden sammen og syr piget sammen igen, så hullet bliver mindre. En operation på 10 minutter. Flere gynækologer og plastikkirurger skilter med operationerne, som koster 4.500 til 12.000 kr., alt efter om det bliver lavet med eller uden narkose.
Ingen af de andre gynækologer og plastikkirutger, som B.T. har talt med ønsker at fortælle hvor mange operationer de foretager. En læge fortæller, at der ikk er nogen grund til, at de muslimske mænd får “øjnene op for omfanget”.
Der findes ingen officielle tal på antallet af piger, der hvert år får genskabt deres mødom, da indgrebene bliver foretaget på privatklinikker.
Men Felding har ingen skrupler ved at tale om emnet:
“Jammen de piger der kommer hos mig, er simpelthen bange. Nogle af dem har fortalt mig, at deres svigermor kommer ind og tjekker, om der er blod på lagnet efter bryllupsnatten. Hvis der ikke er blod, får de alvorlige problemer.

Principperne må vige
Andre orker bare ikke at tage et opgør med deres kultur, så de får det bare lave, fordi de ikke vil skabe problemer for sig selv og deres familie.”
Christine Felding mener ikke, at hendes tilbud er et knæfald for et ældgammelt og kvindefjendsk familiemønster.
Hvis det beskedne operative indgreb kan redde unge pigers tilværelse, må principperne vige til fordel for menneskeliv, lyder hendes simple konklusion.
“Jeg mener egentlig ikke, at der er den store forskel på at få opereret et par nye bryster og få en ny mødom. I begge tilfælde handler det om at tilfredsstille manden, og jeg vil ikke stille mig til dommer. Når der kommer en patien hos mig, så efterlever jeg vedkommendes ønsker. Sådan må det være.”
Søren Hammen, plastikkirurg i det indre København rekonstruerer også mødomme.
“Jeg kan egentlig ikke lide at tale om det her, så du for ikke noget tal ud af mig. Jeg mener, det er min pligt at beskytte pigerne, og hvis de muslimske mænd bliver opmærksomme på omfanget, så vil de da kigge efter. Det er jo ikk dumme.” forklarer Søren Hammen. Ligesom Christine Felding oplever han også, at de unge piger, typisk 18-21 år, kommer til ham af frygt.

20040707_BT_operationVANVITTIGT INDGREB:
Over 100 muslimske piger lægger sig hvert år op på operationsbordet og får rekonstrueret en mødom hos gynækolog Christine Felding. Både gynækologer og plastikkirurger reklamerer med operationer, som koster mellem 4.500 og 12.000 kroner. Fotos: Jeanne Kornum

Farligt for pigerne
“En rekonstruktion af en mødom er meget vigtigt for de her piger, og jeg mener, at det er for farligt for dem at kempe imod. De er bange når de komme op til mig.
Hvis det bliver opdaget, er det jo en katastrofe.
Det er alle typer piger fra indvandrermiløet, mange af dem kommer fra hjem med masser af ressourcer, og jeg har overhovedet ikke dårlig samvittighed over det, jeg laver. Det her ligger så dybt i deres kultur, at vi ikke skal komme og sige, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Det tager en generation, mindt påpeger Søren Hammen.
Forsker på Center for Voldtægtsofre Kristina Marie Uddin er voldsomt uenig med de to læger. Hun mener, at operationerne er dybt uetiske.
“Man gør pigerne en kæmpe bjærnetjeneste. Er sandheden ikke snarere, at rekonstuktionen af mødommen understøtter holdningen om, at kvinden er uren og mindre værd uden en intakt mødom,” spørger hun.
“Spørgsmålet er, om kvinden ikke via operationen bekræftes i, at manden med rette ejer kvindens krop og seksualitet, og at hun ikke er mere værd end en blodplet på et lagen. Selvfølgelig skal pigerne hjælpes, men det skal ikke ske fra operationsstuen,” siger Kristina Marie Uddin.
mbk@bt.dk

20040707_BT_christineDeres svigermor kommer ind og tjekker om der er blod på lagenet efter bryllupsnattenChristine Felding

Nadiden: Mine brødre slår mig ihjel

AF MIKAEL BØRSTING

20-årige Nadine har levet for dansk. Hun har dyrket sex før ægteskabet, og nu frygter hun for sit liv. Hendes brødre vil slå hende ihjel, hvis de finder ud af, at deres lillesøster ikke længere er jomfru.
Derfor skal hun have rekonstrueret sin mødom tilbage. 4.500 kr. og ti minutter i lokalbedøvelse på operationsbordet er prisen for det lille indgreb, der i værste fald kan betyde forskellen på liv og død.
B.T. har ikke selv talt med Nadine. Hun stoler ikke på mænd, og hun har kun turdet fortælle om operationen til en veninde, moderen og gynækologen Christine Felding. Hun risikerer at blive slået ihjel, hvis det opdages. Ikke alene har hun dyrket sex før egteskabet, hun prøver også at snyde sin kommende mand.

Udstødt
Gynækologen på Privathospitalet, Christine Felding, stillede Nadine spørgsmål for B.T.:
Hvordan kan det være, at du har valgt at få lavet en rekonstruktion af din mødom? Er du bange for, at der der nogen, der skal opdage, at du ikke er jomfru?
“Ja, min kommende mand skal tro, at jeg er jomfru, sådan er det desværre i vores kultur.”
Hvad ville der ske, hvis det blev opdaget, at du ikke var jomfru?
“jeg ville blive udstødt af familien. Jeg er jo uren, og jeg bringer skam over familien. Mine brødre ville slå mig ihjel, hvis de fandt ud af det, og svigerfamilien ville også hævne sig.”
Hvad synes du om, at en muslimsk kvinde skal være jomfru, inen hun bliver gift? Er det ikke meget gammeldags?

Lever som i landsbyen
“Det er enormt gammeldags, og min mor er enig og måske også min far, men ikke min kommende svigerfamilie. De tænker meget gammeldags, og lever ligesom man gør ned i landsbyen.”
Hvorfor kæmper du ikke imod din egen kultur?
“Det er alt for farligt, og det kræver en fælles kamp fra alle muslimske kvinder. Jeg står jo alene med mit problem, og så er en operation en nemmere løsning. Men jeg håber, at det snart ikke er nødvendigt mere.”
Hvad ville du gøre, hvis du ikke kunne få foretaget en operation i Danmark. Ville du tage til udlandet for at få det lavet?
“Ja, man laver det også andre steder, f.eks. i Sverie og Norge, ved jeg.”
Er der nogen fra din familie, der ved at du er blevet opereret?
Min mor ved det, men min søster ved ikke noget. Jeg har også fortalt det til en veninde, som også skal have lavet en ny mødom, men ellers er det meget hemmeligt. Ingen skal vide noget.”
Føler du, at du “snyder” din kommende mandm når du får lavet en ny mødom?
“Nej, når den muslimske kultur nu engang er, som den er, så må man godt snyde. En man er nem at snyde. Det generer mig overhovedet ikke.”
Nadine er et opdigtet navn af hensyn til pigens sikkerhed. Pigens rigtige identitet er B.T. bekendt
mbk@bt.dk

Jeg har også fortalt det til en veninde, som også skal have lavet en ny mødom
Nadine

20040707_BT_nadine

Forbudt sex

Ifølge Koranen må hverken manden eller kvinden have sex før et ægteskab.
Koranen nævner ikke noget om, at kvindens mødom skal være intakt, men i flere muslimske kredse herhjemme er kvindens mødom alligevel altafgørende.
I en række muslimske familier har piger fået forbud mod at dyrke idræt og køre på cykel, fordi forældrene er bange for, at datterens mødom skal briste.
Traditionen stammer fra flere arabiske lande, hvor bruden risikerer at blive sendt tilbage til sin familie, hvis der ikke kan fremvises et blodplettet lagen eller lommetørklæde efter bryllupsnatten – selvom kvindens mødom sagtens kan være bristet, uden at hun har dyrket sex.
børst
20040707_BT_ilustration

Imam: Pigerne kan tilgives
Egentlig bør muslimske piger og drenge slet ikke eksperimentere med sex før ægteskabet, men en enkelt smutter ødelægger ikke noget, mener imam Ahmed Abu-Laban. Pigerne kan tilgives, og han forstår godt de unge piger, der får rekonstrueret en mødom.
“Der er ingen tvivl om, at der stadig findes muslimske miljøer i Danmark, der kræver, at pigens mødom er intakt, så derfor tror pigen, at hun bliver nødt til at blive opereret, hvis hun har dyrket sex.
Jeg mener, at begge dele er forkert. En pige kan stadig være jomfru uden en mødom, og pigerne kan sagtens være gode muslimer, selvom de har dyrket sex før ægteskabet,” siger Abu-Laban. Imamen understreger dog, at han ligesom Koranen går ind for, at hverken manden eller kvinden dyrker sex inden et ægteskab, men alle kan jo blive tilgivet, pointerer han.

Alle kan fristes
“Hvis der kommer en pige til mig og fortæller, at hun er blevet opereret, vil jeg ikke blive forarget.
Alle mennesker kan blive fristet af sex og alkohol og den slags, men hvis pigen fortryder sine handlinger, kan hun sagtens blive en god muslim. Det hele handler i sidste ende om at tilgive, resten må Gud tage sig af,” siger Abu-Laban. Han ved godt, at flere muslimske mænd kræver, at konen skal være jomfru, uden at de selv er det.
“Der findes dobbeltmoral i alle miljøer – også de muslimske.
Manden må selvfølgelig heller ikke eksperimentere med sex før ægteskabet, men alligevel sker det for nogle, og de mænd er selvfølgelig ikke et hak bedre en de danske mænd, der går ti prostituerede uden af fortælle det til konen,” påpeger imamen.
børst.

20040707_BT_imamHvis pigen fortryder sine handlinger, kan hun godt blive en god muslim alligevel, siger Abu-Laban. Foto: Søren Bidstrup

20040707_BT_side_6-7

20040707_BT_forside
3. udgave onsdag 7. juli 2004 uge 28 nr. 189 årgang 87