Knogleskørhed

Af gynækologerne Christine Felding & Claus Christoffersen

Hvad er osteoporose?
Osteoporose er en sygdom, som fortrinsvis rammer kvinder efter overgangsalderen. Ordet osteoporose betyder “skøre knogler”, og det er hvad der sker, når skelettet mister knoglevæv – knoglerne bliver skrøbeligere se. fig. 120031100_knogleskoerhed_fig1
Osteoporose er så almindeligt forekommende, at det bliver kaldt “kvindernes folkesygdom”, selv om det til en vis grad er en livsstilssygdom.
Sygdommen rammer mange flere kvinder en mænd, faktisk vil ca. 1/3 af alle kvinder over 50 år få et knoglebrud p.g.a. osteoporose. Tilsvarende vil lidt færre en 10% af alle mænd over 50 få knoglebrud.
På landsplan regner man med at ca. 400.000 personer i Danmark lider af knogleskørhed.
Kun en mindre del af disse personer findes og tilbydes udredning og behandling. En del kvinder, der ikke ved, at de er i risiko for osteoporose, er blevet behandlet med hormoner for problemet i overgangsalderen. I disse tider, hvor presseomtale af risikoen ved hormonbehandling har fået mange til at afstå fra denne behandling, skal der gøres en ekstra indsats for at finde disse risikopersoner.

Årsager til osteoporose
Der er en hel række tilstande som disponerer for (giver anledning til) osteoposose:

  • Knogleskørhed i familien
  • Tidlig overgangsalder (før ca. 43 år) eller tidlig fjernelse af æggestokke
  • Lav kropsvægt
  • Forhøjet stofskifte eller forstyrrelser i biskjoldbruskkirteln
  • Nedsat fysisk aktivitet
  • Nervøs spisevægring
  • Længerevarende behandling med binyrebarkhormon, f.eks. ved astma
  • Leddegigt
  • Nedsat nyrefunktion
  • Fejlernæring
  • Overforbrug af alkohol og tobak

 

Diagnosen
DXA-scanning (knoglescanning) er en røntgenundersøgelse som måler mineralindholdet i knoglerne. Ud fra et kendt normalområde kan man plotte en person ind på en kurve og finde ud af om vedkommende har normale knogler, osteopeni (nedsat knoglemineralindhold) eller regulær osteoporose.
Man kan måle på underarmen eller bedre på rygsøjle og hofter. Undersøgelsen kan også foretages som ultralydsskanning af hælen.
Man har arbejdet meget med visse markører i blodprøver, men desværre har disse ikke kunne erstatte scanningerne, da en blodprøve ville være væsentlig hurtigere og lettere kunne appliceres på en større befolkningsgruppe.
Røntgenbilleder med “kompressionsfrakturer”, dvs., knoglebrud opstået uden større ydre påvirkning kan også bruges til diagnose.

Hvordan behandler / forebygger man osteoporose?
De fleste former for behandling er snare forebyggelse, nemlig at forhindre yderligere knogletab.
Det vigtigste en grundig samtale med patienterne, således at evt. risikofaktorer findes. Denne samtale skal helst foretages inden personen får manifest osteoporose, d.v.s.. hos kvinder i årene efter menopausen. Det er meget vigtigere, at forebygge en at behandle.

20031100_knogleskoerhed_fig2

 

Hoftebeskyttere – se fig. 2 – er som det ses et par underbukser med indbyggede skaller, som beskytter hofterne, hvis personen falder.

Hormoner i form af østrogen. Alle former for østrogen virker på knoglerne, altså både det østrogen som findes i P-piller (ethinyløstradiol) og de som føres i præparater til behandling af kvinder i overgangsalderen (østradiol, østriol og konjugerede østrogener).Kalk (calcium) og vitamin D. Sollys får huden til at danne vitamin D og har derfor gunstig effekt. Vitaminet findes også i fed fisk eller i kombination med Calcium-tabletter. Der findes en stor mængde forskellige kombinationspræparater.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder i og efter overgangsalderen får 500-1000 mg. Calcium daglig sammen med 400-800 IE (10-20 ug) vitamin D3.

Man anbefaler dog ikke østrogen alene som behandling af knogleskørhed; dette a.h.t. den let øgede risiko for brystkræft og for blodpropper i hjerte og ben. Men hvis man samtidig lider af hede-svedture, vil østrogen være en god og billig behandling.
Hormoner hindrer yderligere tab af knoglemasse.

Bisfosfonater; der er tå forskellige på markedet: Didronate® og Fosamax.®Didronat® giver som tabletter 400 mg daglig i 2 uger. Herefter holder man 11 ugers pause hvor man hver dag tager Calcium og vitamin D. Derefter igen 2 uger med Didronate® osv. Fosamax® giver som en ugentlig tablet på 70 mg.
Bisfosfonater indbygges i knoglerne og øger derved deres styrke.

SERM=Selective Estrogen Receptor Modulator. Indtil videre findes der kun en enkelt præparat; Evista® På markedet. Hver tablet indeholder 60 mg raloxifen og tages hver dag.. Det virker ligesom østrogen på knoglerne, men modsat på brysterne, dvs. de øger ikke risikoen for brystkræft, snarere tværtimod.

PTH-præparater, her er der et på vej: Teriparatide eller ForsteoR. Præparatet er et biskjoldbruskkirtelhormon som skal gives som daglige injektioner. Dette er det første præparat mod knogleskørhed, som direkte kan genopbygge tabt knoglevæv. Alle skal have den samme dosis; 20ug daglig.
Dette nye behandlingsprincip er lovende til manifest osteoporose, men er en temmelig kostbar behandling.

Tilskud til medicin
Der er ikke automatisk tilskud til al slags medicin, f.eks. skal lægen søge tilskud til behandling med bisfosfonater, raloxifen og teriparatide. Tilskuddet søges i Lægemiddelstyrelsen og her skal man vedlægge “bevis” for at patienten har nedsat mineralindhold i knoglerne, man skal altså have foretaget en knoglescanning forinden. Hvis man enten tilhører ovennævnte risikogrupper, eller har haft et knoglebrud opnår man tilskud.

Praktiske oplysninger:
Osteoporoseforeningen
Park Allé 5, Postboks 5069,
8000 Århus C.

TLf.: 86 13 91 11 ma-tors 10-13.30
www.osteoporose-f.dk
Osteoporosetelefonen:
Tlf. 70 20 62 61 (tryk-selv-service om osteoporose).
Osteoporoseforeningens lægetelefon er åben for foreningen medlemmer
torsdage 16-18 på tlf: 40 50 55 75

Knogleskørhed

Dit Lægemagasin November 2003