Af gynækologerne Christine Felding & Claus Christoffersen
Orden vulvodyni er græsk og betyder smerter i vulva, dvs. de ydre kønsdele. Det er en sygdom eller tilstand, som skyldes mange forskellige faktorer og som består af smerte, seksuelle problemer og psykologisk stress.
Smerterne sidder oftest i skedeindgangen i området mellem de små kønslæber. Man ved ikke præcis hvor hyppig sygdommen er, men den ser ud til at blive mere og mere almindelig. I Danmark er registreret ca. 1000 tilfælde. Før 1980 kendte man den næsten ikke, hvorimod en undersøgelse i Stockholm viste, at op imod 30% af alle piger på et tidspunkt har haft svie og smerter i forbindelse med samleje. I USA skønner man, at 2-3% af alle kvinder lider af sygdommen og den findes stort set kun hos hvide kvinder. Sygdommen ses hos kvinder fra midten af 20-erne til op i 60-års alderen.
Man ved ikke hvordan vulvodyni opstår eller hvem der får det, men det ses oftest hos unge kvinder, som stiller store krav til sig selv. Man mener måske, at årsagerne kan være de samme som hos kvinder med irritabel tyktarm eller fibromyalgi. Andre teorier har været Candida-svamp, virusinfektion (HPV= Human Papilloma Virus) eller en slags nervesmerter efter en herpesinfektion.
Vulvodyni føles som en intens brændende, sviende fornemmelse enten i hele området eller i et mere afgrænset område lige ved skedeindgangen. Nogen gange er der også kløe, rødme og hævelse, men andre gange er der intet at se overhovet. Smerter ved samleje er som nævnt nærmest obligatorisk og tit det, der fører kvinden til læge. Lægen kan ikke altid se nogen forandringer, men hvis man berører området med en vatpind, udløses kraftige smerter. Nogle kvinder med vulvodyni har gracile kønslæber.
Man inddeler vuvodyni i 4 eller 5 grupper:
Dermatoser dvs. hudsygdomme i vulva, det kan være psoriasis eller den ret almindelige “lichen sclerosus”, Også svampeinfektioner (Candida) kan indregnes her.
Vulvo-vestibulitis. Her ses ofte et ildrødt område oftest bagtil i skedeåbningen se fig 1.
Neuralgier – dvs. “Nervesmerter”, kan som tidligere nænvt skyldes herpes.
Cyklisk vulvovaginitis – smerterne følger menstruationscyklus og er oftest værst lige før og under mens.
Essentiel vuvodyni – dvs ingen speciel årsag og som regel intet at se.
Behandlingen er ikke altid nem, men følgende kan forsøges.
Først skal infektioner som f.eks. svamp udelukkes og behandles. Sidebade i lunkent vand, skylning efter toiletbesøg, brug af neutralt vaskemiddel samt brug af vegatabilsk olie før samleje har alt sammen positiv effekt. Også lokalbedøvende gelé før samleje er hensigtsmæssigt, selv om det ikke helbreder.
Brug bomuldundertøj, undgå svømning i svømmehal (p.g.a. klor i vandet). Prøv også at undgå trusseindlæg.
I USA har opgørelser vist at oxalatfri kost er hensigtsmæssigt. Oxalater findes i f.eks. spinat, rabarber, peanuts, chokolade og the. 1000 mg Calciumcitrat daglig, som virker ved at inaktivere oxalat, har i nogle undersøgelser vist sig at have god effekt. Derudover har Glucosamin (som bl.a. bruges til ledsmerter og fibromyalgi) vist sig at være effektivt.
Ved rødme i skedeindgangen (vestibulitis) er pensling med lapis (sølvnitrat) til tider effektiv. Hvis slimhinden er tynd og sart, kan behandling med østrogencreme forsøges.
Lykkepiller givet i perioder på mellem 4 og 6 måneder hjælper nogle. Såkaldt Interferon-injektioner hjælper vist ikke, men til gengæld har Botoxinjektioner vist lovende resultater. Binyrebarkhormoner virker ikke og laserbehandling kan ligefrem gøre ondt værre.
Mange forsøger med tea tree oil, hvidløgspræparater og andre immunsystemstyrkende urter med varierende succes.
Hvis intet andet hjælper, må man nogen gange ty til operation, hvor man fjerner den del af slimhinden, som gør ondt.
Heldigvis er der en del tilfælde som helbreds med tiden.
Praktiske oplysninger
Vulvodyniklinikken på Rigshospitalet (leder: Overlæge Knud Damsgaard Nielsen). Åben hver tirsdag 9-17. Telefon mellem 11 og 12 på 3545 4486. Patienten skal henvises af læge.
Vulvodyniforeningens Website: www.vulvodyni.dk
Der er også for nylig udkommet en bog om emnet skrevet af Susanna Kaysen: “Historien om min vagina”. Den illustrerer på glimrende vis hele situationen omkring sygdommen og kan med fordel læses, ikke blot af patienten, men også af behandleren.
Bogen er udgivet på Borgens forlag og koster 229 kr.
Fig 1 billede af de ydre kønsorganer – vulva: Mons (pubis) – venusbjerget. Urethra – urinrøret. Labia major og minor – de store og små kønslæber. Vestibulen – “porten” Vagina – skeden. Perineum – mellemkødet. Vestibular gland – Bartholins kirtler ved skedeåbningen. Anus – endetarmen.
Fig. 2 Billede fra forsiden af Susanna Kaysens bog.
Dit Lægemagasin April 2004