Falske jomfruer

Unge indrerkvinder bryder med familiens normer. De dyrker sex før ægteskabet og får flere provokerede aborter end etnisk danske kvinder. Men det er kun en halv revolution, for samtidig opsøger de klinikker for at få lavet en ny mødom. Vi fastholder dem i en undertrykkende tradition, siger overlæge

STILLE OPRØR
af Mette-Line Thorup

Unge kvinder blandt de etniske minoriteter betaler sig til en ny mødom for at holde balancen mellem deres egen livsstil og familiens traditioner og forventninger.
En række klinikker over hele landet, blandt andet Grymer Privathospital Skejby og Akademikerklinikken tilbyder rekonstruktion af mødommen, og privatpraktiserende gynækolog Christine Felding oplever, at der generelt er en stigende tendens til, at kvinder med muslimsk baggrund betaler mellem 3.200 og 12.000 kroner for en ny mødom.
“Jeg får to til tre henvendelser om måneden, nogle gange langt flere, fra piger, der har dårlig samvittighed over, at de lever som danskere. De er født her og taler dansk, men de vil meget nødig have problemer før et bryllup. De tager det helt cool. Siger, det er det nemmeste, og giver udtryk for, at sådan er deres tradition, og det må de finde sig i,” siger Christine Felding.

Hun oplever, at kvinderne ofte er veluddannede og ikke på anden vis undertrykte i deres livsudfoldelse.
“De, der har det slemt, er ofte kvinder, der er født og opvokset i Danmark og skal giftes med en fra hjemmelandet. En, de som regel ikke selv har valgt,” siger Christine Felding, der mener, at kvinderne ville få operationerne udført i deres oprindelsesland, hvis de ikke kunne få lavet dem hos hende og hendes kolleger.

Mødom på mode
Ifølge forfatteren til en ny bog, Mødom på mode, sygeplejerske og socialrådgiver Kristina Aamand, er det et mørketal, hvor mange kvinder der faktisk får lavet rekonstruktioner af deres mødom.
“Vi ser flere og flere kvinder med anden etnisk baggrund, der dyrker sex før ægteskabet, og aborttallet er skyhøjt blandt de etniske minoriteter. Det er altså mere reglen end undtagelsen, at der bliver dyrket sex. Så jo mere sjælden mødommen er, jo mere eftertragtet bliver den. Den bliver en sjælden blomst. Derfor ser vi også kvinder, der får lavet en ny mødom. Men det handler om, at der er nogle kvinder i Danmark, der ikke har den mest fundamentale rettighed i et demokratisk samfund, nemlig retten til at bestemme over deres egen krop,” siger Kristina Aamand.
Sundhedsstyrelsens tal viser, at kvinder blandt de etniske minoriteter vælger en provokeret abort dobbelt så hyppigt som etnisk danske kvinder.

Ikke værdifuld
Kristina Aaman mener, at operationer, også selvom det er et lille indgreb, som kun tager ti minutter, er med til at fastholde de unge kvinder – og mænd – i en undertrykkende kultur.
“Det gør kvinderne klar til at fortsætte og opretholde traditioner og forventninger, de for manges vedkommende føler sig pressede af,” siger hun.
Leder af foreningen Sex og Samfund Præventions- og rådgivningsklinik, overlæge Charlotte Wilken Jensen, der også er ansat på Roskilde Sygehus, bekræfter kvindernes halve revolution.
“De kommer på klinikken for at få kontrolleret, om deres mødom er intakt. Nogle af dem fortæller frit, at de dyrker f.eks. analsex og mundsex og gør alt for at bevare mødommen. Og så er de alligevel blevet nervøse. Vi får ikke henvendelser om genetablering af mødommen på klinikken, men vi oplever det på det sygehus, hvor jeg er ansat. Men der udfører vi det ikke,” siger Charlotte Wilken Jensen, der anser det for et kæmpeproblem, at nogle kvinder blandt de etnisgke minoriteter ikke har selvbestemmelse over deres egen krop.
“Man kan godt synes, at de har brudt med deres familietraditioner og lever som danske unge piger. Men det er meget svært, at det følger med, at man ikke er værdifuld for sin familie mere, når man lever sådan et liv. Ved at udføre operationerne forsinker vi udviklingen og fastholder vi dem i traditioner, de på et eller andet tidspunkt er nødt til at gøre op med. Det er bare ikke så enkelt, når man sidder med en af pigerne, for de er i en meget vanskelig situation,” siger hun.
Kristina Aamand mener også, at opgøret skal komme fra de etniske minoriteter. Iser kvinderne. Både møder og bedstemødre, der står bag arrangerede ægteskaber, men også de unge kvinder selv.
“Der er også fordele ved at være familiens blomst, man bliver feteret og beskyttet, det må kvinderne værer villige til at opgiver,” siger Kristina Aamand.

20070928_falske_jomfruer

Dagbladet Information Sektion 1 Fredag d. 28. september 2007

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *