Av mit sexliv!

Sex er dejligt. Sex er skønt. Sex er nydelse. Eller det burde det være. Men desværre er det ikke sådan for alle. For 60.000 kvinder er det så som så med nydelsen – det gør ganske enkelt for ondt at have sex. Q giver dig det nødvendige overblik over underlivets smerter – og bud på, hvad man kan gøre for at mindske og fjerne dem.

Mere end 60.000 danske kvinder har så voldsomme smerter ved sex, at det ikke alene går ud over sexlivet, men også påvirker deres parforhold, deres kvindelighed og ikke mindst deres selvfølelse.
Der kan være flere årsager til, at det gør ondt, når det nu ellers skulle gøre godt. Nogle af de mest udbredte er vuvlodyni , vaginisme og myoser i underlivet. Men hvad er hvad? Hvad er forskellen? Og er der overhovedet noget at gøre ved disse smerter? Ja, heldigvis.
”I langt de fleste tilfælde er det faktisk muligt at slippe helt af med smerterne, hvis man vel at mærke behandler problemet korrekt og forsøger at få et mere balanceret sexliv og en harmonisk livsstil.” Det siger sexolog, ayurvedisk behandler og tantrayogalærer Yazmin Katarina Fos Andersen, der i mere end 14 år har hjulpet kvinder til at et langt bedre sexliv – uden smerter
Metoden, Yazmin benytter sig af, er Vaginal-terapi, som hun har valgt at kalde det, eller episoden med Søren Ventegodt i 2005. Det skabte en del forvirring omkring begrebet og behandlingen og gjorde en del mennesker lidt utrygge ved det hele. Men som hun pointerer:
”Vi har intet med hinanden at gøre, og den behandling, han gav sine patienter, har intet at gøre med min måde at behandle på. Ordet terapi betyder at hele, og der er brug for, at kvinderne lærer at hele i deres seksualitet og vagina. Det er jeg glad for at kunne hjælpe med – og det er en stor ære at kunne hjælpe den moderne kvinder med at få hoved, følelser og krop til at fungere sammen og samtidig at integrere underlivet som en naturlig del af livet.”
Kvinderne, der kommer hos Yazmin, er typisk mellem 25 og 40 år, men det hænder også, at både unge piger på 18 og mere modne kvinder over 60 lægger vejen forbi. Det har ofte været vidt omkring i sundhedssystemet – desværre ikke altid med lige stort held. En af årsagerne til dette kan være, at det danske sundhedsvæsen i mange tilfælde ikke tager disse kvinder alvorligt, simpelthen fordi de ikke ved nok om problemet og derfor mangler de nødvendige behandlingstilbud til kvinder med ”ondt i sexlivet”. Fra at være et tilgængeligt sundhedsvæsen bliver det i stedet pludselig til et utilnærmeligt uvæsen.

Årsag Nr. 4
Underlivsmyoser
Heldigvis er der flere og flere, der gør en aktiv indsats for at komme problemet til livs, men på trod af et utal af konsultationer hos læger, gynækologer og andre eksperter går mange kvinder stadig rundt med smerter – og mindst lige så slemt: Med følelsen af ikke at blive taget alvorligt. Nogle får at vide, at der ikke er noget at gøre, andre at de nok er lidt vel hysteriske og bare skal gå hjem og slappe af med et glas rødvin, mens andre igen ender på antidepressiver eller smertestillende. Nogle går så langt som til at fravælge parforhold og sex fuldstændigt, for det kan jo alligevel ikke lade sig gøre hverken at få sexlivet eller dem selv til at fungere.
Men et af de steder, hvor kvinderne bliver taget alvorligt, er hos speciallæge i gynækologi og obstetrik Christine Felding. Her dukker næsten hver eneste dag en ny patient op med ”ondt i sexlivet”, og en af de hyppigste årsager til deres smerter er ifølge Dr. Felding underlivsmyoser. Mange af dem har allerede været forbi deres egen læge, der i et forsøg på at hjælpe har behandlet dem for underlivsbetændelse. Naturligvis uden held, da årsagen til smerterne er en helt anden. Og det kan bestemt også være svært at stille den rigtige diagnose, for der er i langt de fleste tilfælde intet at se! Og netop dét er et af problemerne for disse kvinder. Det kan også være svært at undersøge kvinderne, da mange af dem har så svært ved at åbne sig, at man kun vanskeligt eller slet ikke kan gennemføre en almindelig gynækologisk undersøgelse. For nogle er det endda så voldsomt, at de må i narkose. Men når først diagnosen er sillet, kan mange af dem heldigvis kureres og i enkelste tilfælde sjkal der ikke nødvendivis så meget til.
”Jeg havde for mange år siden en patient, der var blevet voldtaget som barn. Hun havde derfor meget svært ved at få foretaget gynækologiske undersøgelser, simpelthen fordi kropen automatisk lykkede af. Heldigvis er jeg god til at snakke og få mine patienter til at slappe af og tænke opå noget andet, og inden hun havde set sig om, var undersøgelsen faktisk overstået – helt uden problemer! Da hun rejste sig, udbrød hun glædestrålende: ” Jeg føler nærmest, at jeg flyver!”,”fortæller Christine Felding.
Og nøjagtig ligesom kroppen husker de ubehagelige situationer, hvor det f.eks. har gjort ondt, så husker den heldigvis også de gode situationer. Kvinden er i dag mor til to, som hun har født på helt normal vis.

Øvelse 1
Stå ved et højt bord, sæt højre fod op på bordkanten, hold venstre fod i gulvet med tæerne lige frem, læn dig ind mod bordet, støt med hænderne på bordet, og hold stillingen i 10-15 sek. Sænk højre ben ned igen og hvil. Lav øvelsen 3-4 gange og gentag med modsatte ben.

Øvelse 2
Stå ved et højt bord, læg venstre ben op på bordet i skrædderstilling. Stå på højre ben med strakt knæ. Læg hele kroppen ind over venstre ben, til det kan mærkes i højre balde og højre ”ridebukseområde”. Hold strækket i 10-15 sek. Og gentag strækket 3 gange med samme ben oppe. Gentag med modsatte ben oppe. Udspændingen kan også foretages siddende. Venstre ben krydses, med venstre fod på højre knæ. Læn dig fremad med ret ryg. Strækket mærkes samme sted, som i den stående øvelse.

Øvelse 3
Stå ved et højt bord. Hold fast i bordkanten og sæt dig på hug, helt ned på hælene. Hol stillingen i 10-15 sekunder. Gentag 3 gange.

20070701_av_mit_sexliv

Q – et univers av qvinder nr. 36 juli 2007