Hormonbehandling – skal – skal ikke?

Nr. 88 Maj 2004
Overgangsalderen hører til naturensorden. Men kan give mange ubehagelige gener. Mange kvinder har hidtil valgt hor- monbehandling ved overgangsalderen, men den seneste tids advarsler om risiko for brystkræft har sat mange i tvivl. Hvordan skal man forholde sig?

På baggrund af artiklen Hormonbehandling – skal – skal ikke? har vi på La Danesas redaktion undersøgt emnet nærmere. Vi har i den forbindelse talt med både fagfolk og lægfolk for at få et mere alsidigt indtryk af, hvordan man omgås klimakterieproblemer i dag. Emnet er tit oppe at vende i medierne og diskusionen går på, om det er værd at proppe sig med hormoner for at omgås de symptomer, overgangsalderen kan føre med sig. Som med alt andet i denne verden er der gode argumenter både for og imod. Det er dem vi skal belyse i det følgende, hvor vi har ladet en spansk og en dansk kvinde i overgangsalderen, en alternativ behandler, en dansk gynækolog og en spanskt gynækolog komme til orde.

Christine Felding – dansk gynækolog
I marts måned besøgte Christine Felding Costa del Sol i forbindelse med et foredrag hos International Health Insurance Danmark, der havde stor deltagelse.
Christine Feldings speciale er kvindesygdomme og hun holder sig konstant orienteret om behandling af klimakteriet, for at være på forkant med udviklingen. Udover sin private praksis i Birkerød, arbejder hun både på Skodsborg Sundhedscenter og Privathospitalet Danmark. På Skodsborg kan man få fortaget “kvindepakken”, som består af en gynækologisk undersøgelse, celleprøve, ultralydscanning af underlivet samt mammografi, ultralydscanning af brysterne og blodtryksmåling.
Hvad er overgangsalder?
I følge Christine Felding kaldte man i 1700-tallet overgangsalderen for “den franske syge”. Man mente ikke, at kvinderne kunne komme af med giftstofferne pga. den manglende menstruation. Disse hobede sig op i kroppen og gav anledning til forskellige sygdomme. Behandlingen var dengang forskellige bade, lavement og åreladninger tilsat en portion streng gudfrygtighed.
At der først i det sidste århundrede er kommet gang i forskningen vedrørende årsagerne til klimakteriegener og behandling deraf, skyldes, at der nu er flere og flere ældre kvinder, dvs. kvinder, som lever i mange år efter at overgangsalderen har sat ind og som derfor har behov for hjælp. For blot 150 år siden var gennemsnitsalderen ca. 50 år, hvor den nu er omkring de 80.

Fordele ved hormonbehandling
Christine Felding mener, at det er meget vigtigt at opveje fordele og ulemper mod hinanden, før man beslutter sig for hormonbehandling. Følende er fordelené derved:
– Fjerner hedestigninger og svedeture
– Normaliserer slimhinderne i skede og urinveje
– Hjælper på vandladningssymptomer
– Forhindrer knoglenedbrydningen
– Forebygger hjerte-kar-sygdomme
– Forsinker Alzheimers sygdom
– Forebygger kræft i tyktarmen
– ØGER LIVSKVALITETEN
Ved hormonbehandling anbefaler hun, at man går til kontrol hos lægen efter tre måneder, og derefter ca. en gang om året. Følger man de andbefaldede kontroller, vil svulster, såvel godartede, som ondartede, opdages tidligt. I nogle amter bliver kvinder i 50 års alderen indkaldt til mammpgrafi, andre må selv bede deres læge om at blive henvist, eller selv opsøge en røntgenklinik. Der bør dog både laves mammografi og ultralydscanning af brysterne.Ulemper ved hormonbehandling
De fleste problemer viser sig i løbet af de første 3 måneder.
Den hyppigste gene er blødningsforstyrrelser, som skyldes at kroppen skal finde sig tilrette med “påvirkingen udefra”. Christine Felding slår fast, at man naturligvis ikke bør udelukke andre årsager til blødning, f.eks. fibromer, polypper, betændelse, en glemt spiral, sår på livmoderhalsen sam kræft i uderlivet.
Hun gør påmærksom på, at nogle i begyndelsen af hormonbehandlingen klager over hovedpine og vægtstigning, men at begge dele plejer at forsvinde hurtigt.
Endelig ses en let forøget forekomst af blodpropper i benet – ca. ét tilfælde pr. 5000 kvinder om året.

Christine Felding ynder at citere multikvinden Anne Marie Helger, når hun kort og præcist skal sammenfatte, hvordan en kvinde i overgangsalderen har det.
“Hun føler sig som en selvkanoniseret, opreklameret, førtidskremeret, krakeleret, krøllet, knogleskør, knastør, klimakteriummakrel!”

Kilde: Danesa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *