Bare en klimakteriummakrel?

Overgangsalderen, menopausen eller klimakteriet blev i 1700-tallet kaldt den franske syge. Dengang mente man nemlig, at kvinden på grund af den manglende menstruation ophobede giftstoffer i kroppen, som medførte forskellige sygdomme.

Behandlingen var forskellige bade, lavement og åreladninger – tilsat en portion streng gudsfrygtighed. Vi er heldigvis blevet klogere.

Overlæge og gynækolog Christine Felding har oparbejdet en meget stor viden omkring overgangsalderen via bl.a. sit arbejde på PrivatHospitalet Danmark og sin klinik på Skodsborg Sundhedscenter.

– I forbindelse med overgangsalderen, der typisk melder sin ankomst i 45-55 års alderen, holder æggestokkene op med at producere østrogen, det ene kvindelige kønshormon, fortæller hun. – Det giver omkring ¾ af disse kvinder besværligheder af en eller anden slags – nogle mere end andre. De fleste er imidlertid generede af hedestigninger, svedeture og blødningsforstyrrelser.
– Der kan opstå gener i selve underlivet som fx tørre slimhinder, blærebetændelse og inkontinens. Når der ikke produceres østrogen, bliver slimhinden tynd, sart, tør og nogle gange letblødende; man taler om en ”sandpapirsfornemmelse”. Det samme gælder slimhinden i livmoderen og urinrøret – og det betyder bl.a., at det kan være svært at holde på vandet. Ældre kvinder lider derfor langt mere af inkontinens og blærebetændelse end yngre.

Tal med din læge
– Kvinder, der har fået fjernet livmoderen, kan nøjes med østrogenbehandlingen, hvorimod alle andre skal have begge hormoner, altså både østrogen og gestagen. Imidlertid er det vigtigt, understreger Christine Felding, at kvinden tager sig en grundig snak med sin læge eller gynækolog om, hvilken behandling, der er den rigtige for hende. Der findes nemlig et utal af måder at give hormoner på.

Rygere
Halvdelen af kvinder i overgangsalderen er rygere og hos dem omdannes det meste af det hormon, der gives som tabletter, til ikke-aktivt stof i leveren; derfor vil der ikke være effekt mod knogleafkalkning. Rygere er derfor bedst tjent med at bruge østrogen, der optages via huden som fx plastre eller gelé, så man undgår at involvere leveren.

Før man eventuelt bestemmer sig for en hormonbehandling, er det vigtigt at vægte fordele og ulemper mod hinanden.

Fordelene er:

· Fjerner hedestigninger og svedeture
· Normaliserer slimhinderne i skede og urinveje
· Hjælper på vandladningssymptomerne
· Forhindrer knoglenedbrydningen
· Forsinker Alzheimers sygdom
· Forebygger kræft i tyktarmen
· Øger livskvaliteten

Vælger man hormonbehandling, bør man gå til læge jævnligt, og når man følger de forskellige kontroller, vil svulster – både god- og ondartede – opdages tidligt.

De fleste problemer ved hormonbehandling viser sig i løbet af de første tre måneder, efter at behandlingen er gået i gang. Den mest almindelige gene er blødningsforstyrrelser, men man bør være opmærksom på, at den kan skyldes andre årsager som fx polypper, betændelse, sår på livmoderhalsen eller kræft i underlivet. Der er også nogle, der i begyndelsen døjer med hovedpine og vægtstigning, men begge dele plejer at forsvinde ganske hurtigt. Endelig ses en let forhøjet forekomst af blodprop i benet.

De eneste to former for kræft, man forbinder med hormonbehandling, er brystkræft og kræft i livmoderen – ikke at forveksle med livmoderhalskræft, der ikke er hormonpåvirkelig. Kræft i livmoderhulen kan opstå, hvis kvinden gennem flere år har fået ren østrogenbehandling uden gestagentilskud; den viser sig typisk med en større eller mindre blødning fra skeden. Mange bliver helbredt ved at få fjernet livmoder, æggeledere og æggestokke. Får man brystkræft, mens man er i hormonbehandling, er svulsten som regel mindre ondartet – og bliver sædvanligvis også opdaget tidligere, fordi man i forvejen går mere til læge.

Efter de nyeste undersøgelser er man blevet enig om, at man prøver at nøjes med hormonbehandling i ca. 4-5 år, og at man giver så lav en dosis som muligt. Man giver heller ikke hormoner alene til forebyggelse af knogleskørhed, men til gengæld er der intet til hinders for, at kvinder med generende hede-svedeture, dårlig nattesøvn osv, tilbydes hormoner. Pga. den let øgede risiko for
brystkræft under hormonbehandling, bør kvinderne tilbydes mammografi med ultralydscanning af brysterne hvert andet år.Der findes kvinder, som af en eller anden årsag ikke vil eller må få hormoner, men som har brug for hjælp pga. hedestigninger og svedeture. Der kan være hjælp at hente med fx naturpræparaterne Angelika, Melbrosia og Remifemin;

derudover kan blodtryksmidlet Catapresan i små dosis hjælpe på hedestigninger.

– Hvis jeg kort og præcist skal sammenfatte, hvordan en kvinde i overgangsalderen føler sig, gøres det nemmest ved at citere multikvinden Anne Marie Helger, smiler Christine Felding:
– Hun føler sig som ”en selvkanoniseret, opreklameret, førtidskremeret, krakeleret, krøllet, knogleskør, knastør, klimakteriummakrel!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *