Kvinder ved for lidt om ny prævention

Hvis man har svært ved at huske at tage sin p-pille hver dag, finder der bedre metoder. Det er bare de færreste kvinder, der ved det.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Catinét har fortaget blandt de cirka 20.000 besøgende på messen “Alt for damerne live” i København i weekenden. Ifølge undersøgelsen bruger seks ud af ti københavnske kvinder p-piller, men hver tredje kvinde glemmer mindt én p-pille hver måned. Det betyder, at en stor del af kvinderne har prøvet at være urolige for at være blevet gravide.
Den høje grad af glemsomhed undrer gynækolog Christine Felding.
“P-piller er meget sikre, hvis de vel at mærke tages korrekt. Men netop det med at huske dem kan være svært at kombinere med en moderne livsstil. Så er man ude at rejse, så overnatter man hos en veninde og har glemt pillerne … der er mange grunde til, at man ikke får taget pillen.” siger Christine Felding.
De seneste år er der kommet flere forskellige former for prævention på markedet, der i højere grad passer, hvis det for ofte glipper med p-pillen. Men undersøgelsen viser samtidig, at kun fem procent af kvinderne har erfaring med andre former for prævention end p-piller.
“Måske er det sådan, at man først har lagt sig fast på én form for prævention, så holder man op med at interessere sig videre for sagen. Men kvinderne ved tilsyneladende for lidt, og det samme gælder nok også mange af deres læger.” siger Christine Felding, der er overbevist om, at de mange forglemmelser af p-pillen fører til uænskede graviditeter.

Susanne Sayers : susanne.sayers@metroxpress.dk

MetroXpress 24. februar 2003

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *