Av ! Børn, der lider af slemme menstruationssmerter, får sjældent den medicin, der kan hjælpe dem. Det er nemlig p-piller, og det vil forældrene ikke gå med til
Af Morten Runge og ChristinA Alfthan
Piger helt ned til 10-årsalderen lider af så slemme menstruationssmerter, at de ikke kan gå i skole. Men p-piller kan tage de verste smerter, problemet er bare, at forældrene ikke vil have det, fortæller gynækolog Christine Felding, der jevnligt møder de helt unge piger i sin konsultation.
“Forældre skal lære, at børn godt må få p-piller. Man skal tænke på pillerne som medicin mod en sygdom, der kan hjælpe piger med forfærdelig smerter og ikke som prævention. Der er jo tale om børn, der lider og som ikke kan forholde sig til, hvorfor de har de her forfærdelige smerter,” siger gynækologen.
Hun synes, der er godt, at piger med stærke smerter får p-piller, men det kræver ofte en ordentlig snak med forældrene, før de går med til det.
Lad piger helt ned til 10-års alderen få p-piller, hvis de har menstruationssmerter, siger gynækologen Christine Felding: Forældre skal ikke kun tænke på pillerne som prævention.
Hun bliver lavere
“Der er nogle piger der lider forfærdeligt, og det er da ikke bedre, at de får morfin eller at de tilkalder vagtlægen om natten, når p-piller kan hjælpe dem. Kroppen er jo voksen, når den begynder at menstruere, så det er ikke noget problem, at de får pillerne,” siger gynækolog Christine Felding.
Ole Andersen, der er lægechef på børneafdelingen på Hillerød Sygehus mener også, at man godt kan give p-piller til børn som behandling mod smerter. Men han understreger, at pigerne ikke er helt udvokset, og det skal man have ned u ivervehekserbe.
Pigerne vokser i snit seks centimeter efter den første menstruation, og man hemmer væksten, når man tager p-piller. Det skal man afveje. Man løser et problem her og nu og risikerer, at pigen bliver lavere af vekst. Men hvis hun omvendt er meget høj, så gør det ikke noget at behandle med p-piller i en periode,” siger børnelægen.
For tidlig pubertet |
|
NYHEDSAVISEN LØRDAG 21. oktober 2006 1. årgang Nr.014