Guide til prævention.

Undersøgelser vier, at langt de fleste kvinder foretrækker at beskytte sig mod at få børn i utide ved tage p-piller, bruge kondom eller en kombination af de to. Men der findes et utal af andre muligheder. Værsgo, her får du et overblik.

Af Maiken Christensen.
Foto: House of images.

Svangerskabsforebyggende midler kan groft inddeles i fire kategorier:

Den definitive – det er sterilisation, for selv om kirurgerne er blevet bedre til at reetablere, må det siges at være en metode, du iser som kvinde kun bør overveje, hvis du er bombesikker på, at du ikke ønsker flere børn.

De naturlige – som består i enten at afbryde, når det er sjovest (en højst usikker metode) eller holde dig fra sex i de dage,, hvor du har mest lyst (nemlig omkring ægløsningstidspunktet).

Barriere-metoderne – som udover kondomerne er pessar med sæddræbende creme og femidomet (som kun er hhv. 90, 90 og 80% sikre).

Og så alle de hormonelle:

P-piller: – enten i form af kombinationspiller, der indeholder de kvindelige kønshormoner østrogen og gestagen, eller flerfasepiller, som i et forsøg på at efterligne kvinders normale cyklus indeholder forskellige mængder af de to hormoner perioden igennem. P-piller beskytter på mange fronter. De hæmmer ægløsningen, gør slimproppen i livmoderindgangen for sej til at sædcellerne kan trænge igennem – og skulle det alligevel ske, er en p-pille-påvirket livmoderslimhinde for tynd, til at et befrugtet æg er i stand til at sætte sig fast. Brugt korrekt giver p-piller dig næsten 100% sikkerhed.
Mulige bivirkninger: Hovedpine, kvalme, brystspændinger og pletblødning – især i starten. Nogle tager på i vægt, andre taber sig, og den almindelige risiko for at få en plodprop eller udvikle brystkræft øges en lille smule.
Egner sig til:  Raske kvinder i alle aldre – som kan tåle østrogen og ikke er gravide eller ammer (lavdosis-piller må du godt tage mens du ammer), er overvægtige, har en kronisk sygdom eller migræne – eller over 35 år og ryger.

Pas på! Kaster du op mindre end tre timer efter, at du har taget en p-pille, risikerer du, at den ikke er blevet optaget og derfor ikke virker. Hvorimod der ved hormonel prævention, som ikke indtages gemnnem munden, hverken ved opkastning, diarré eller glemsomhed sker brud på sikkerheden.

Minipiller – som kun indeholder hormonet gestagen. Minipiller påvirker slimhinden både i livmoderhalsen (så sædcellerne ikke kan trænge igennem) og i livmoderen (så det befrugtede æg ikke kan sætte sig fast).

Brugt korrekt giver minipiller dig 98% sikkerhed.
Mulige bivirkninger: Pletblødning, udeblevne eller uregelmæssige menstruationer.
Eger sig til: Kvinder med en meget regelmæssig livsførelse (minipiller skal tages på samme tid hver dag) ammende og østrogenintolerante kvinder (fordi mini-pillen  ikke indeholder østrogen).

Spiral – som sættes op i livmoderen, hvor den på forskellig vis horhindrer ægget i at sætte sig fst i slimhinden.

Kobberspiralen afgiver f.eks. kobber-ioner, der virker som gift på både æg- og sædceller.
Hormonspiralen afgiver gestagen, et hormon som gør slimhinderne seje og tyde (læs mere under minipiller).
Kobberspiralen yder 98-99% sikkerhed og hormonspiralen næsten 199%.
Mulige bivirkninger: Kobberspiralen kan medføre længere og kraftigere blødninger og evt. krampelignende smerter. Hormonspiralen giver kortere og mindre blødninger, men kan især i de første månder give pletblødning. Desuden kan spiraler, selv om det sjældent sker, også falde ud.
Egner sig til: Voksne kvinder, der har været gravide (spiralen kræver lidt plads), ikke har tendens til underlivsbetændelse og gerne vil være fri for at spekurere på prævention. Hormonspiralen er desuden god til kvinder, der er generet af kraftige blødninger.

P-staven – er en tændstik-stor stav, som (under lokalbedøvelse) indsættes lige under uden på indersiden af overarmen, og som hver dag gennem tre år afgiver lige præcis den mængde gestagen, der skla til for at hindre ægløsning og graviditet (læs mere under p-piller) yder næsten 100% sikkerhed.

Mulige bivirkninger: Uregelmæssige blødninger, pretblødninger og uren hud.
Eger sig til: Især kvinder, der ikke kan tåle østrogen – og voksne kviner, der af psykiske, fysiske eller tidsmæssige årsager ikke ønsker at bekymre sig om prævention.

P-sprøjten (depotinjektion) – indeholder gestagen i en mængde, der svare til tre måneders minipiller. Gestagenet indsprøjtes i en muskel i enten overarmen eller ballen, hvorfra hormonet langsomt frigives og transporteres til livmoderen og æggestokkene (læs mere om virkningen under p-piller). Yder næsten 100% sikkerhed.

Mulige bivirkninger: P-sprøjten er en rigtig “hormonhammer” den har både flere og stærkere bivirkninger en p-piller. Væskeansamlinger, pletblødninger, udebleven menstruation, langvarige forstyrrelser af cyklus – også efterfølgende – og kan du ikke tåle sprøjten, ska du leve med bivirkningern i minimum tre måneder.
Egner sig (måske) tiil: Kvinder, der ønsker sikker beskyttelse, men enten ikke kan tåle eller ikke orker p-piller, f.eks. fordi de arbejder på skiftende tider, rejser meget eller af andre årsager lever meget uregelmæssigt.

P-ring – er en lille gummiring, der sættes op i skeden, hvor den skal sidde i tre ud af fire uger og langsomt afgive små mængder østrogen og gestagen. Yder – hvis den er brugt korrekt – næsten 100% sikkerhed.

Mulige bivirkninger: Se under p-piller. P-ringen kan desuden være lidt besværlig at sætte op, den kan ofte mærkes under sex, og den kan øge risikoen for betændelser.
Egner sig til: Alle kvinder, der gider at have bøvlet.

P-plaster – er et hormonholdigt plaster, som du en gang om ugen i tre uger skal sætte enten på maven, ballen eller ydersiden af overarmen – hvorfra det afgiver østrogen og gestagen gennem huden i nogenlunde samme doser som minipiller.

Er næsten 100% sikker.
Mulige bivirkninger: De samme som ved p-piller. Desuden kan plastret tydeligt ses, huden kan blive irriteret – og plastret kan falde af, uden at du opdager det, så du uden at vide det ikke er beskyttet.
Egner sig til: Kvinder med en uræssig livstil, som ikke kan overholde at tage en pille på et fast tidspunkt – eller som har mave-tarm-problemer. Og som ikke er overvægtige (det forringer sikkerheden).

Nødprævention er ikke prævention, men – som navnet siger – nød-hjælp!

Nødprævention er en slags minipiller meren gestagen – men i megahøj dosis. Nød-prævention skal tages hurtigt, helst inden for tre døgn efter ubeskyttet samleje – og i to omgange.
Muilige bivirkninger: Bl.a.brystspændinger, kvalme, opkastning, hovedpine, måske blødning og efterfølgende ofte uregelmæssig menstruation.
Egner sig til: Den forhåbentlig eneste gang, hvor en p-pille er blevet gremt eller et kondom er gået i stykker på et tidspunkt i din cyklus, hvor der er  risiko for, at du kan være blevet gravid – og du absolut ikke vil være det.
Nødprævention kan lave voldsom ravage i dit hormonsystem. Så det er vigtigt at konsultere en læge, før du sluger den bitre pille.

Kilder: Værd at vide om prævention

(Komiteen for Sundhedsoplysning), gynækolog Christine Felding, www.netdoktor.dk,www.ugeskriftet.dk, www.beskyt-dig.dk m.fl.