Hvis kønslæberne er så store, at der er ubehageligt at dyrke sport eller sex, og hvis tanken om en cykeltur får ”understellet” til at krølle sig sammen af ubehag, kan du få det rettet hos en gynækolog på sygesikringens regning.
Sygesikringen betaler kun, hvis der er gener forbundet med hængende kønslæber, eller hvis skeden gaber efter en fødsel. Det duer altså ikke at dukke op med et erotisk blad og bede om at få lavet en skede a la pornomodellen Sarah Young.
Christine Felding er gynækolog. Hun har en praksis på Skodsborg Sundhedscenter og er leder af privathospitalet Danmarks gynækologiske afdeling.
”Jeg kunne ikke drømme om at operere for udseendets skyld på sygesikringens regning. Alt for meget pynt må folk selv betale. I det hele taget er det mig imod at operere blot for et syns skyld,” siger Christine Felding, der har udført utallige operationer på kvinder, der har haft problemer med for store eller for skæve kønslæber. Det er nemlig ikke et sjældent fænomen, som nogle måske tror, fordi det er lige så tabubelagt som det at tisse i bukserne,
”Det er et meget almindeligt problem. Jeg opererer et par stykker om måneden. For 20 år siden var der ikke så mange, men det er accelereret,” fortæller Christine Felding, som har patienter i alle aldre.
”Jeg har haft en pige på 12 år, der havde så store kønslæber, at de hang og flagrede. Og en pige på 15 år, som jeg sendte videre til det lokale sygehus, fordi hun skulle i fuld narkose. Tænk, de afviste hende selv om hun virkelig havde problemer.”
Flere kvinder, som Q har været i kontakt med, fortæller om læger, der ikke tager deres problem alvorligt og nægter at henvise dem til en gynækolog. Derfor griper nogle til privatklinikker, men hvordan undgår man at rende ind i en privatkirurg med 10 tommelfingre?
”Nogle er mere fikse på fingrende end andre, men det eneste råd, jeg kan give, er, at man skal spørge sig for. Hvis ens læge ikke vil henvise til en gynækolog, skal man insistere på det, for det er ens ret. Hvis ens læge ikke vil, kan man jo skifte læge. Jeg tror, at kvindelige læger har nemmere ved at forstå problemet,” siger Christine Felding, som ikke er bleg for at indrømme, at hun har grebet på de nedre regioner.
”Det er et lillebitte indgreb at fjerne noget af kønslæberne. Hvis det gøres ordentligt, mister man ikke noget af følelsen det sted. Dem, jeg laver, er så pæne. Nogle gange har jeg patienter, hvore jeg slet ikke kan se, at jeg har opereret dem. Det er bare en lille hvid streg.”
Men selv et lille indgreb kan gå galt. På et tidspunkt blev Christine Felding opsøgt af en kvinde, der var blevet opereret på et offentligt sygehus med katastrofale føgler. Enten har lægen været meget træt, met fuld eller meget ligeglad.
”Der var ingenting tilbage, og jeg kunne ikke hjælpe hende. Det, der er væk, er væk. Det kan ikke syes på igen.”
Felding skelner skarpt mellem sit arbejde som gynækolog i det offentlige danske sundhedsvæsen og sit job på Privathospitalet. Det er blandt andet kun i privat regi, at man kan få genskabt sin mødom. Det er hovedsagelig udenlandsk-fødte kvinder, der ønsker at blive jomfru igen, men Christine Felding har også ved hjælp af et ”lillebitte indgreb” givet en dansk kvinde mulighed for at plette på lagnet under sin bryllupsnat.
”Jeg kunne nok tjene flere penge, hvis jeg bare opererede løs. Men for hvis skyld er det, at man vil opereres? For sin egen? Eller for mændenes? Jeg vil gerne kunne se mig selv i spejlet om aftenen.”
Selv om Christine Felding har sine principper, kan de brydes i særlige tilfælde.
”En dag kom der en bedstemor, som med tårer i øjnene sagde, at hun så gerne ville i svømmehallen med sit barnebarn, men hun turde ikke, fordi hun syntes, at hun så forfærdelig ud. Hende opererede jeg.”

Q – et univers af kvinder November 2004