Gravide og flyvning

Af gynækologerne Christine Felding og Claus Christoffersen

0Mange gravide er i tvivl om, hvornår og hvor længe man må flyve medens man er gravid. I tidlig graviditet er der ingen problemer og det er heller ikke farligt at flyve, medens man er gravid. I sen graviditet er det heller ikke farligt, men flyveselskaberne er selvfølgelig bange for, at kvinder giver sig til at føde under flyvning. Derfor er der lavet nogle regler. Vi har lavet en rundspørge til et antal store flyselskaber og forhørt os om, hvordan man forholder sig – resultatet ses i tabellen.

Generelt kan man sige, at for de fleste flyselskaber gælder, at man må flyve op til 36. uge i en ukompliceret graviditet med et foster, men at man derefter skal have lægeerklæring med. Enhver læge og jordemoder ved, at en sådan lægeerklæring ikke duer til noget som helst, men sådan er reglerne nu engang. Er man i det mindste tvivl bør flyselskabet kontaktes. Man kan risikere at blive »sat af«, hvis kaptajnen mistænker, at der kan opstå problemer. Risikoen er selvfølgelig størst på oversøiske flyvninger – det er dyrt at mellemlande p.g.a. graviditetskomplikationer!

0(1)