Speciallæge i gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp).
Dr. Felding blev færdig som speciallæge i 1986. Hun har i løbet af sin uddannelse arbejdet på bl.a. Kommunehospitalet, Roskilde Amtssygehus, Diakonissestiftelsen, Hillerød Centralsygehus, Bispebjerg Hospital, Herlev Amtssygehus, Hvidovre Hospital samt Glostrup Amtssygehus. Christine Felding har også en del internationel erfaring; hun har jævnligt arbejdet i såvel Sverige, Norge og Finland, samt i mere eksotiske lande som Ungarn og Saudi Arabien.
Dr. Felding taler (foruden dansk) flydende svensk og engelsk, samt glimrende tysk og fransk. Hun har fra 1996 – 2008 haft klinik på Skodsborg Sundhedscenter
Desuden har hun siden november 1997 haft sin egen klinik – først i Allerød indtil sommeren 2005 – og efterfølgende i Rungsted indtil 2020.
I perioden 1994 – 2006 var hun desuden overlæge på PrivatHospitalet Danmark.
Foruden sit arbejde med patienterne har Dr. Christine Felding også en omfattende foredragsvirksomhed. Hun er “rejsende” i “Overgangsalder og hormonbehandling – for og imod”, hvor hun giver oplysning og gode råd om bl.a :
- Hedeture
- Knogleskørhed
- Urininkontinens
- Hjertekarsygdomme
Taler også gerne for unge teenagere om Pubertet – Prævention – Kønssygdomme – Abort.
F.eks. på skoler eller i ungdomsklubber.
Dr. Felding blev i 2012 optaget i Kraks Blå Bog, som indeholder 8.407 biografier af de mest betydningsfulde nulevende danske, grønlandske og færøske kvinder og mænd – personligheder, der er med til at sætte dagsordenen inden for erhvervslivet, kulturlivet og det offentlige.