Hyacinth in snow

Här får flickorna oskulden tillbaka

Läkaren Christine Felding har lösningen för muslimska kvinnor som inte är oskulder inför bröllopet:
På operationsbordet får hennes patienter en ny mödomshinna för 3.500 kronor – utan att den blivande maken behöver veta någonting.
– Det är ett litet ingrepp som bare tar en kvart att utföra.

19980421_har_faar_flickorna_oskulden_tillbaka_christine_felding
Den muslimska traditionen och kulturen säger att flickan ska vara jungfru på bröllopsnatten.
Men verkligheten stämmer ofta dårligt överens med vardagen. Många kvinnor har haft sin sexuella debut långt innan.
Det ställer till problem i familjerna och leder i en hel del fall till att de planerade äktenskapen skjuts i sank helt och hållet.
Läkeren Christine Felding på Privathospitalet Danmark strax utanfö Köpenhamn har dock funnit en lösning för kvinnorna.

Syr igen hinnan
Hon syr helt enkelt igen mödomshinnan med fem stygn utan att den blivande maken märker n¨gonting.
– Det är ett okomplicerat ingrepp som bara tar en kvart att utföra, berättar hon i den danske tidningen Ekstrabladet.
Av de 20 patienter som årligen beställer tid för operation uteblir dock hälften. De flesta flickor hon opererat är från Turkiet och cirka 20 år gamla.

Slutar i sängen
Enligt Christine Felding har de levt precis som många andre tjejer och haft en flyktig bekantskap som slutat i sängen.
Men efteråt har problemen hopat sig och flickorna har intet vetat vart de skulle vända sig för att rädda ansiktet och äktenskapet.
På operationsbordet får de genom läkare Felding fått sin tekniska oskuld tillbaka.
Det vanligaste är att patienterna kommer till kliniken i sällskap med stöttande väninnor. Ingen är djupt förtvilad – men alle vet vad som måste göras.
– Jag gör ett y-format snitt och så syr vi helt enkelt sammen flickorna igen, säger hon. Efter operationen kontrollerar vi att att hålet genom hinnan är så litet att man bara kan pressa et lillfinger igenom.
Christine Felding är så säker på att hennes metod fungerar och utlovar dessutom att hennes patienter avger några droppar blod under samlaget på bröllopsnatten – allt för att det ska verka så naturtroget som möjligt.
Operationerna kostar 3.500 danska kronor och det får flickorna själva betala. Några offentliga försäkringar finns inte som täcker ingreppen.

Svårt att förstå
– Har man själv försatt sig i den situation man befinner sig i är det inte mer än rätt att man själv betalar.
Själv har Christine Felding egentligen svårt att förstå att det är så viktigt att vara oskuld på blöllopsnatten.
– Men det beror jo på att jag kommer från en kultur och de här flickorna från en annan. Det är bara att acceptera och jag hjälper dem så gott jag kan.
Hittills har Christine Felding enbart tagit emot muslimska flickor bosatta i Danmark. Men möjligheten att söka hjälp på kliniken gäller även patienter från andra länder.
Och Sverige ligger bara ett stenkast från sjukhuset i Charlottenlund.

LARS-OLOF STRÖMBERG
19980421_har_faar_flickorna_oskulden_tillbaka
Tirsdag 21 april 1998 Årgång 51 Nr 111

Snowdrop- spring white flower

Overgangsalder og hormonbehandling

Af overlæge, gynækolog Christine Felding, PrivatHospitalet Danmark
19980200_overgangsalder_og_hormonbehandling_christine_felding
Overgangsalderen rammer de fleste ældre kvinder og nogle får behov for lindring i form af hormonbehandling. Men er det den bedste behandling og hvad betyder det for knogleskørhed? Og hvad med risikoen for at udvikle kræft? Overlæge Christine Felding belyser her hvordan tingene hænger sammen

Overgangsalderen kaldes også menopausen eller klimakteriet. Den indtræffer som regel i 45-55 års alderen. Selve menopausen, som egentlig betyder tidspunktet for den sidste menstruation, er for danske kvinder i gennemsnit omkring 51 år.
I 1700-tallet blev denne periode kaldt for “den franske syge”. Man mente ikke, at kvinderne kunne komme af med giftstofferne på grund af den manglende menstruation. Disse hobede sig op i kroppen og gav anledning til forskellige symptomer. Behandlingen var dengang forskellige bade, lavment og åreladninger, tilsat en portion streng gudfrygtighed!
At der først i vores århundrede er kommet gang i forskningen vedrørende årsagerne til klimakteriegenerne skyldes, at der nu bliver flere og flere kvinder, d.v.s. som lever længere efter overgangsalderen, og som derfor har krav på hjælp Omkring århundredeskiftet var den gennemsnitlige levealder kun ca. 50 år, hvor den i dag er omkring de 80.

Symptomer på overgangsalder
I forbindelse med overgangsalderen, holder æggestokkene op med at producere østrogen – det ene kvindelige kønshormon. Dette har forskellige virkninger på kroppens væv og funktioner. I alt har ca. tre-fjerdedele af alle kvinder i overgangsalderen symptomer eller gener af en eller anden art.
Hyppigst ses hede- og svedeture, uro i kroppen, problemer med vandladningen og søvnløshed. Disse gener skyldes hormonmangel. Flere psykiske symptomer som irritabilitet og humørsvingninger skyldes næppe hormonmangle, men er forårsagede af den fysiske ubehag.

Knogleskørhed
I normale knogler er der balance mellem nedbrydning og genopbygning, men hvis man lider af knogleskørhed – “osteoporose” – også kaldet kvinderne folkesygdom, er balancen rykket, så nedbrydningen går hurtigere end genopbygningen, hvilket resulterer i at knoglerne bliver skrøbeligere og får nemmere ved at brække.
Nogle kvinder har forøget risiko for at få knogleskørhed. Det drejer sig om kvinder, som har det i familien, som er spinkle, som er storrygere og drikker meget alkohol. Også kvinder, der kommer tidligt i overgangsalderen, evt. fordi de har fået fjernet æggestokkene eller kvinder, der har været langvarigt syge og måske været sengeliggende og derfor ikke fået motion. Også behandling af astma med binyrebarkhormon (f.eks. Prednison) fremmer knogleskørhed.

Hjerte-kar-sygdomme
Denne betegnelse står for f.eks. blodprop i hjerte og hjerne, samt forhøjet blodtryk, men ikke i andre dele af karsystemet (i venerne), for eksempel blodprop i ben eller lunger.
Yngre kvinder er godt beskyttede mod hjerte-karsygdomme, på grund af deres østrogenproduktion. Man ved, at lige så snart kvinderne når overgangsalderen, bliver hyppigheden af hjerte-kar-sygdomme hurtigt ligeså stor som hos mændene, og kvinder der kommer tidligt i overgangsalder, får hurtigere hjerte-kar-sygdomme end dem, der bliver ved med at have menstruation.
En af årsagerne til dette forhold er, at blodets kolesterol indhold stiger voldsomt efter overgangsalderen.

Hvem skal have hormonbehandling?
Nogle vil mene, at alle kvinder, der har gener i forbindelse med overgangsalderen, i hvert fald bør tilbydes en eller anden form for behandling.
Der findes en mængde forskellige måder at få hormoner på; det være sig som for eksempel tabletter, plastre, gel eller stikpiller. I dag findes der knap 30 forskellige præparater, som enten kun indeholder det ene kvindelige kønshormon – østrogen – eller begge hormoner, både østrogen – eller begge hormoner, både østrogen og gestagen. Gestagen svarer til det hormon, som æggestokkene laver efter ægløsningen hos yngre kvinder.
Helt kort kan man sige, at kvinder der har fået livmoderen fjernet, kan nøjes med det ene hormon – østrogen, mens kvinder der har sin livmoder i behold, skal have begge slags hormoner. Dette skyldes risikoen for udvikling af kræft i livmoderen, hvis østrogen gives alene.

Hormonbehandling
Fordele ved hormonbehandling er:

  • Fjerner hedestigninger og svedeture
  • Får slimhinderne i skeden til at blive normale.
  • Hjælper ved vandladningssymptomer.
  • Forhindrer knoglenedbrydning.
  • Virker forebyggende ved hjerte-karsygdomme
  • Forhindrer Alzheimers sygdom.
  • Forebygger kræft i tyktarmen.
  • Og endelig – øger livskvaliteten.

Hvis man vælger at få hormoner, bør man også gå til læge jævnligt. Første gang efter ca. 3 måneder. Følger man et jævnligt kontrolskema, vil svulster, såvel godartede som ondartede, opdages tidligt.

Kræft hos kvinder
De hyppigste former for kræft hos kvinder er brystkræft, livmoderhalskræft og tyktarmskræft.
De eneste to kræftformer, man kan forbinde med hormonbehandling, er brystkræft og kræft i livmoderen (ikke at forveksle med livmoderhalskræft, som er uafhængig af hormonbehandling).
Kræft i livmoderhulen kan opstå, hvis man for eksempel gennem flere år har fået ren østrogenbehandling, uden gestagentilskud. Kræften gør som regel opmærksom på sig selv, med en større eller mindre blødning fra skeden.
Mange bliver helbredt ved at få fjernet livmoder, æggeledere og æggestokke. Med brystkræft er det sådan, at enhver kvinde i forvejen har en ca. 10 pct. risiko for at få stillet diagnosen. Under behandling med hormonpiller i mere end 10 år, øges risikoen en smule, til ca. 12 pct. 3.400 kvinder rammes hvert år af brystkræft i Danmark. Hvis man får brystkræft, mens man er i hormonbehandling, er svulsten som regel mindre ondartet, og som regel bliver den også opdaget tidligere, fordi man hurtigere går til læge.
For begge kræftformer gælder, at man også kan rammes af dem, uden nogen form for hormonbehandling; brystkræft kan endda ses hos mænd.

Behandling/forebyggelse af knogleskørhed
Østrogen virker hæmmende på knoglenedbrydningen og er en god og billig behandling. Der finde dog andre midler på markedet. Et relativt nyt og lovende middel, som hæmmer de celler, der forårsager knoglenedbrydningen, er bisfosfonater. Disse er dog væsentlig dyrere end hormoner – skal tages på fastende hjerte – og nogle får bivirkninger i form af kvalme. Bisforfonater kan også gives til mænd. Foreløbig er bisfosfonater kun registreret til behandling af knogleskørhed, ikke til forebyggelse.
Desuden er der kalk og vitamin D, som findes i tabletform. Anbefalet dosis kalk for kvinder efter overgangsalderen er 1500 mg.

19980200_overgangsalder_og_hormonbehandling_50
nyt fra DANMARK 2/98 Side 50-51

beautiful red tulips

Overgangsalder og hormonbehandling

Skal det nu også være nødvendigt?
Hvad er overgangsalderen?
Overgangsalderen kaldes også menopausen eller klimakteriet. Den indtræffer som regel mellem 45-55-års alderen. Selve menopausen, som egentlig betyder tidspunktet for den sidste menstruation, er for danske kvinder i gennemsnit omkring 51 år.
I 1700-tallet blev denne periode kaldt for “den franske syge”. Man mente ikke at kvinderne kunne komme af med giftstofferne på grund af den manglende menstruation. Disse hobede sig op i kroppen og gav anledning til forskellige symptomer. Behandlingen var dengang forskellige bade, lavement og åreladninger, tilsat en portion streng gudfrygtighed!
At der først i vores århundrede er kommet gang i forskningen vedrørende årsagerne til klimakterieganerne skyldes, at der nu bliver flere og flere ældre kvinder, det vil sige som lever længere efter overgangsalderen, og som derfor har krav på hjælp. Omkring århundredeskiftet var middellevealderen kun ca. 50 år, hvor den nu er omkring de 80.

Symptomer på overgangsalder
I forbindelse med overgangsalderen, holder æggestokkene op med at producere østrogen – det ene kvindelige kønshormon. Dette har forskellige virkninger på kroppen væv og funktioner.
Mange kvinder (men ikke alle) i overgangsalderen, får forskellige symptomer eller gener som vist i fig. 1. som det ses, kan man dele generne op i 2 grupper; dem, der sikkert skyldes hormonmangel, og dem, der ikke sikkert skyldes hormonmangel.
Alt i alt har ca. 3/4 af alle kvinder i overgangsalderen gener af en eller anden art.

Klimakterielle symptomer – gener
Antal kvinder Gener som sikkert skydels hormonmangel Gener som ikke sikkert skyldes hormonmangel
____________________________________________________   
75% Hedestigninger
Svedeture, nattesved
Søvnløshed
Hjertebanken
Blødningsforstyrrelser
Irritatibilitet
Depression
Koncentrationsproblemer
Træthed
Hovedpine
Nedsat lyst til sex
Ryg og ledsmerter
25-50% Tørre slimhinder i skeden
Smerter ved samleje
Kløe og udflåd
Natlig vandladningstrang
Urinkontinens
Hyppigere blærebetændelse
25-40% Knogleskørhed – hyppigere knoglebrud
45% Hjerte-kar-sygdomme
Figur 1. symptomer i overgangsalderen

“Lokale problemer”
Hvis man for eksempel betragter skadeslimhinden i mikroskopet før og efter overgangsalderen (fig. 2), kan man se den enorme forskel i tykkelsen. Uden hormonpåvirkning bliver slimhinden tynd, sart og tør og til tider letblødende.
Det samme gælder slimhinden i livmoderen og i urinrøret (fig. 3), og det er nemt at forstå, at det kan være svært at holde på vandet, når man ser, hvordan slimhinden i urinrøret forandrer sig.

19970500_overgangsalder_og_hormonbehandling_efter_menopause
2. Skedeslimhinden set i mikroskop.

19970500_overgangsalder_og_hormonbehandling_urinroer_aeldre
3. Urinrøret (vamdjanen).

“Knoglerne”
I normale knogler er der balance mellem nedbrydning og genopbygning, men hvis man lider af knogleskørhed – “osteoporose” – også kaldet kvindernes folkesygdom, er balancen rykket, så nedbrydningen går hurtigere end genopbygningen, hvilket resulterer i, at knoglerne bliver skrøbeligere og får nemmere ved at brække.
Selve knoglemassen aftager. De hyppigste steder for knoglebrud efter overgangsalderen er håndledet, hofteleddet og sammenfald af ryghvirvlerne. Det sidste medfører, at kvinden skrumper, og kommer til at gå foroverbøjet. Dronning Ingrid er et trist eksempel på svær osteoporose.
Nogle kvinder har forøget risiko for at få knogleskørhed: Det drejer sig om kvinder, som har det i familien, som er spinkle, som er storrygere og drikker meget alkohol. Også kvinder, der kommer tidligere i overgangsalderen, eventuelt fordi de har fået fjerne æggestokkene eller kvinder, der har været langvarigt syge, det vil sige de måske har været sengeliggende, og ikke har fået motion. Også behandling af astma med binyrebarkhormon (f.eks. Prednison) fremmer knogleskørhed.
Man ved, at 40% af alle danske kvinder over 70 år får et knoglebrud på grund af knogleskørhed.

“Hjerte-kar-sygdomme”
Denne betegnelse står for eksempel blodprop i hjerte og hjerne, samt forhøjet blodtryk, men ikke sygdomme i andre dele af karsystemet (i venerne), for eksempel blodprop i ben eller lunger.
Yngre kvinder er godt beskyttede mod hjerte-kar-sygdomme, på grund af deres østrogenproduktion. Man ved, at lige så snart kvinderne når overgangsalderen, bliver hyppigheden af hjerte-karsygdomme hurtigt lige så stor som hos mændene, og kvinder der kommer tidligt i overgangsalder, får hurtigere hjerte-karsygdomme end dem, der bliver ved med at have menstruation.
En af de mange årsager til dette forhold er, at blodets cholesterolindhold stiger voldsom efter overgangsalderen.
Der er ingen tvivl om, at hjerte-karsygdomme er årsagen til de fleste dødsfald hos kvinder efter overgangsalderen; langt mere en for eksempel kræftsygdomme.

Hvem skal have hormonbehandling?
Nogle vil mene, at alle kvinder som har et eller flere af de symptomer/gener, som nævnt i fig. 1. i hvert fald bør tilbydes en eller anden form for behandling.
Hvilken form for behandling, der er den rigtige for den enkelte kvinde, må man diskutere, enten med sin praktiserende læge eller sin gynækolog.

19970500_overgangsalder_og_hormonbehandling_forskellige_hormonpraeparaterFigur 4. Forskellige hormonpræparater.

Der findes en mængde forskellige måder at få hormoner på, se fig. 4, tabletter, plastre, gel, stikpiller, tabletter og creme til skeden og en lille ring til at sætte op i skeden. P.t. findes der knap 30 forskellige præparater, som enten kun indeholder det ene kvindelige kønshormon – østrogen – eller begge hormoner, både østrogen og gestagen. Gestagen svarer til det hormon, som æggestokkene laver efter ægløsningen hos yngre kvinder.
Helt kort kan man sige at kvinder, der har fået livmoderen fjernet, kan nøjes med det ene hormon – ørstrogen, meden kvinder, der har sin livmoder i behold, skal have begge slags hormoner. Dette skyldes risikoen for udvikling af kræft i livmoderen, hvis østrogen gives alene. Gamle kvinder kan dog nøjes med at få østrogen alene, for eksempel som lokalbehandling i skeden eller som tabletter.
Kvinder, der ryger har et specielt problem, og da omkring halvdelen af alle kvinder i overgangsalderen ryger, er det vigtigt, at man fortæller sin læge det.
Af de hormoner, som gives som tabletter, omdannes det meste til et ikke aktivt stof, som ingen effekt har mod knogleafkalkning og hjerte-kar- sygdomme.
Kvinder, der ryger, kan derfor med fordel bruge østrogen, som optages direkte gennem huden, i form af plaster eller gel.

Fordele ved hormonbehandling
Før man beslutter sig for at modtage hormonbehandling, er det vigtigt at veje fordele og ulemper mod hinanden.
Fordele ved hormonbehandling:
Fjerner hedestigninger og svedeture
får slimhinderne i skeden til at blive normale
Hjælper på vandladningssymptomer
Forhindrer knoglenedbrydningen
Virker forebyggende ved hjerte-kar-sygdomme
Forhindrer Alzheimers sygdom
Forebygger kræft i tyktarmen
Øger livskvaliteten
Hvis man vælger at få hormoner, bør man også gå til læge jævnligt; første gang efter ca. 3 måneder, derefter som vist i skemaet (fig. 5). Følger man disse kontroller, vil svulster, såvel godartede, som ondartede, opdages tidligt.

Rutinekontroller ved hormonbehandling
Gynækologisk undersøgelse Årlig
Ultralydsskanning af underliv Årlig
Celleprøve fra livmoderhals Hvert 3-5 år
Udsugning / Udskrabning Ved uventede blødninger
Blodtryksmåling Årlig
Brystundersøgelse Årlig
Mammografi medultralydsskanning Hvert andet år
Hvis behandling i > 10 år Årlig
Brystkræft i nær familie Årlig
Figur 5. Kontroller under hormonbehandling.

Ulemper ved hormonbehandling
De fleste gener ses i løbet af de første 3 måneder, efter man er startet på hormonbehandling.
Den hyppigste gene er blødningsforstyrrelser, som skyldes, at kroppen skal finde sig tilrette med “påvirkningen udefra”. Man bør selvfølgelig udelukke andre årsager til blødning, f.eks. fibromer, polypper, betændelse, en glemt spiral, så på livmoderhalsen samt kræft.
Nogle klager i begyndelsen over hovedpine og vægtstigning, begge dele plejer at forsvinde hurtigt.

Kræft hos kvinder
De hyppigste former for kræft hos kvinder er brystkræft, livmoderhalskræft og tyktarmskræft. De eneste to kræftformer, man kan forbinde med hormonbehandling, er brystkræft og kræft i livmoderen (ikke at forveksle med livmoderhalskræft, som ikke er hormonafhængig).
Kræft i livmoderhulen kan opstå, hvis man f.eks. gennem flere år har fået ren østrogenbehandling, uden gestagentilskud. Den gør som regel opmærksom på sig selv, med en større eller mindre blødning fra skeden. En gynækolog kan foretage en ultralydsscanning for at kigge på slimhinden i livmoderen. Hvis denne er for tyk, eller på anden måde giver mistanke om sygdom, foretages som oftest en udsugning eller en udskrabning. Det udhentede væv bliver undersøgt i mikroskop, hvorefter diagnosen stilles endeligt.
Mange bliver helbredt ved at få fjernet livmoder, æggeledere og æggestokke. Ca. 650 kvinder får hvert år stillet diagnosen – livmoderkræft – i Danmark.
Med brystkræft er det sådan, at enhver kvinder i forvejen har en ca. 10% risiko for at få stillet diagnosen. Under behandling med hormonpiller i mere end 10 år, øges risikoen en smule, til ca. 12%. Hvorvidt det samme gælder ved hormonbehandling gennem huden, (med gel eller plaster), vids endnu ikke. 3.400 kvinder rammes hvert år af brystkræft i Danmark. Hvis man få brystkræft, meden man er i hormonbehandling, er svulsten som regel mindre ondartet, og som regel bliver den også opdaget tidligere, fordi man hurtigere går til læge.
For begge kræftformer ælder, at man også kan rammes af dem, uden nogen form for hormonbehandling; brystkræft kan endda ses hos mænd.

Alternativer til hormonbehandling
Der finde kvinder, som af en eller anden grund ikke vil eller må få hormoner, men som stadigvæk har behov for hjælp på grund af voldsomme hedestigninger og svedeture. For disse kvinder er der hjælp at hente i følge midler

Angelika
Lembrosia
Catapresan

De to første er naturpræparater fra Matas, som hjælper en del kvinder, det sidste er et blodtryksmiddel, som en lille dosis hjælper på hedestigninger.
Ingen af disse midler virker mod knogleskørhed eller forebyggende på hjerte-kar-sygdomme.

Behandling/forebyggelse af knogleskørhed
Østrogen virker hæmmende på knoglenedbrydningen og er en god og billig behandling. Der findes dog andre midler på markedet. Et relativt nyt og lovende middel, som hæmmer de celler, der forårsager knoglenedbrydningen, er bisfonater. Disse er dog væsentlig dyrere end hormoner skal tages på fastende hjerte – og nogle får bivirkninger i form af kvalme. Bisfosfonater kan også gives til mænd. Foreløbig er bisfosfonater kun registrerede til behandling af knogleskørhed, ikke til forebyggelse.
Desuden er der kalk og vitamin D, som findes i en kombinationsbrusetablet. Anbefalet dosis kalk for kvinder efter overgangsalderen er 1500 mg.
Hos plejehjemspatienter kan kalk/vitamin D-behandling, i kombination med en lille dosis østrogen forhindre en betragtelig del af de knoglebrud, der sker hos gamle kvinder.

19970500_overgangsalder_og_hormonbehandling_15

Følg os

Få nyheder og indlæg leveret direkte på mail.