Alle indlæg af Christine Felding

COLOURBOX1163319

Kræftscreeninger kan blive bedre

Politisk velvilje overfor forslag fra privatpraktiserende gynækolog, der har fokus på kvinderne

Af Karin Svennevig Hyldig

“En gyselig sygdom,” kalder overlæge og gynækolog ved PrivatHospitalet Danmark Christine Felding kræft i livmoderhalsen, der hvert år koster 150 danske kvinder livet.
“Man mærker sjældent noget, før det er for send. Og så er det virkelig noget, der tærer. Patienterne bliver helt gennemsigtige og forsvinder langsomt, ” siger hun.

19980000_kraeftscreeninger_kan_blive_bedre_christine_felding
Overlæge og gynækolog Christine Felding mener godt, amterne kunne forebygge livmoderhalskræft merer effektivt, hvis myndighederne sætter sig i kvindernes sted.

Foto: Carsten Lundager

Systematisk forebyggelse
Derfor bekymrer det gynækologen, at mange af hendes kvindelige patienter siger, d aldrig er blevet undersøgt for livmoderhalskræft endsige inviteret til en sådan undersøgelse.
Amterne har nemlig i dag et såkaldt “screenings-program”. Det betyder, at samtlige kvinder mellem 23 og 59 år hvert 3. år får brev om, at de skal gå til lægen og bliv undersøgt for eventuelle celleforandringer i livmoderhalsen. I Københavns Amt er det dog kun kvinder mellem 25 og 45 år, der får brev, mens Ribe-, Viborg-, Århus-, Vestsjællands-, Storstrøms- og Ringkøbing Amter screener flere en gennemsnittet.
I følge amtsrådsforeningens tal får mellem 80 og 90 pct. af kvinderne foretaget den anbefalede undersøgelse.

Information begge veje
Men Christine Felding mener, endnu flere vil deltage, hvis amterne prøvede at sætte sig i kvindernes sted.
«Brevet bør informere ordentligt om, hvad undersøgelsen går ud på. Informationen er af meget svingende kvalitet fra amt til amt. Og så synes jeg, kvinderne bør have mulighed for at melde tilbage: “nej tak, jeg har for nylig fået foretaget sådan en undersøgelse” eller “Nej tak, jeg ønsker ikke at blive undersøgt”, så man på amtet ved, hvorfor folk ikke møder op,» siger hun.
At også blufærdigheden trives i bedste velgående er Christine Felding ofte vidne til i sit virke som gynækolog:
“Det burde være muligt for især unge kvinder at vælge en anden læge end familielægen, når de bliver indkaldt til underlivsundersøgelse,” synes hun.

En opblødning på vej
En sådan ordning findes allerede for unge kvinder, der vil have udskrevet p-piller. og formanden for Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg og amtsborgmester i Viborg Bent Hansen, Soc., vil ikke afvise den tanke:
“Jeg tror afgjort, der er en opblødning på vej på dette område i mange amter. Men vi skal selvfølgelig lige passe på at enkelte læger ikke bliver overbebyrdede, ny der er mangel på praktiserende læger mange steder. Og så skal vi holde fast i, at det er en frivillig ordning det her,” siger han.

På tværs af amtsgrænserne
Overlæge dr. med. Berit Hølund på Odense Universitetshospital har i mange år beskæftiget sig med screeninger for livmoderhalskræft, og hun giver langt hen ad vejen Christine Felding ret i den kritik, gynækologen retter imod procedurerne i landets øvrige amter:
“Det er rigtigt, at der skal informeres grundigt igen og igen. Det synes jeg faktisk, vi er gode til,” siger hun.
i fyns Amt har man i øvrigt gennem en årrække sendt en frankeret svarkuvert ud med indbydelsen, så kvinderne kan melde tilbage, hvis de vælger undersøgelsen fra. De fynske kvinder kan også vælge en anden læge til formålet. Men andelen af kvinder, der får lavet de anbefalede “celleskrab” er ikke højere på Fyn end i landet som helhed: Lige omkring 85 pct.
Fuldmægtig i amtsrådsforeningen

Heidi Rasmussen oplyser i øvrigt, at amterne nu går i gang med at oprette en patologi-data-bank, som skal forhindre, at enkelte kvinder uforvarende bliver hægtet af rækken af forebyggende undersøgelser, når de flytter til et andet amt.

19980000_kraeftscreeninger_kan_blive_bedre
SØNDAGSAVISEN

Prævention

Övergångsålder och hormonbehandling

Vad skal det tjäna till ?
Av
ôverläkare Christine Felding
PrivatHospitalet Danmark
Vad är övergångsålderen?

Den kallas även klimakteriet eller menopausen. Gnomsnittsålderen för skandinaviska kvinnor är ca. 51 år. På 1700-talet kallade man övergangsåldern “den franska sjukan” och behandlade med lavemang och åderlatning.

Symptomer på övergångsålder.
Äggstockarna slutar producera östrogen, som är det ene kvinnliga könshormonet. Många kvinnor får olika symptom eller problem antingen “lokala” dvs. i själva underlivet eller i form av benskörhet, hjärt-kärlsjukdomar mm. Allt som allt har ca. 3/4 av alla kvinnor i klimakeriet problem.

“Lokala problem”.
Vid hormonbrist blir slemhinnorna i slidan och urinröret tunna, torra och lättblödande. Även i livmodern krymper slemhinnan in til närmast ingenting.

Benknotorna.
I normala benknotor balanserar uppbyggnad och nedbrytande av benvävnad, men ifall man lider av osteoporos – benskörhet – är balansen förskjuten så att nedbrytandet går fortare än återuppbyggnaden. Detta resulterar i att benvävnaden blir sk¨r och att risken för benbrott ökas.
De vanligaste ställena för benbrott är behandeden, höftleden och sammanfall i ryggkotorna. Det sista medför att kvinnan krymper och går framåtböjd. Danmarks Drottning Ingrid är ett trist exempel på svår osteoporos.

“Hjärt-kärl-sjukdomar”.
Detta omfattar blodproppar i hjärta och hjärna samt högt blodtryck.
Yngre kvinnor är skyddade mot hjärt-kärl-sjukdomar p.g.a. sin östrogenproduktion. Så fort kvinnorna når övergångsåldern, får de lika mycket blodproppar i hjärtat som männen. Hjärt-kärlsjukdomar är orsak till långt fler dödsfall hos kvinnor än t.ex.cancer.

Vem skall ha hormoner?
Egenligen bestämmer kvinnan själv om hon vill behandlas, men som läkare kan man rekommendera att ge hormontillskott til de kvinnor som har de tidligare oppräknade symptomen eller de som är i riskgrupperna för osteoporos eller hjärtsjukdom.
Hormonbehandling kan ges på många olika sätt, som tabletter, gélé, plåster, vaginalring eller vagitorier t.ex. Några prparat innehåller endast östrogen, andre både östrogen och gestagen. Kort kan sägas att kvinnor utan livmoder kan nöja sig med rent östrogen varemot kvinnor som har sin livmoder i behåll måste ha både östrogen och gestagen p.g.a. risken för utvekling af livmoder-cancer. Rökande kvinor bör använda hormoner som ges genom huden, t.ex. plåster eller gélé.

Fördelar av hormonbehandling.
Dessa kan sammanfattas så här:
Tar bort svettsvallningar
Normaliserar slemhinnan i slida och urinrör
Hjälper på inkontinenssymptom
Förhindrar benvävnadsnedbrytningen
Förebygger hjärt-kärl-sjukdomar
Förhindrar Alsheimers sjukdom
Förebygger cancer i tjocktarmen
FÖRÖKAR LIVSKVALITETEN

Nackdelar vid hormonbehandling.

De flesta uppträder inom loppet av
3 månader och vanligast är blödningsrubbningar. Orsaken är att kroppen skall vänja sig vid det “nya tillståndet”. Som regel försvinner problemet av sig självt.

 

19991210_overgsaangaalder_och_hormonbehandling

 

AHN BLADET 10 december 1999

Prydløg

For få kommer til screening

Mange kvinder negligerer opfordringen til at få foretaget en celleprøve for livmoderhalskræft. Det bør man gøre noget ved

Af Christine Felding

Kræft i livmoderhalsen rammer hvert år knap 500 kvinder i Syddanmark. Halvdelen af isse kvinder er under 55 år.
Efterhånden eksisterer der en landsdækkende screening (nogle amter er dog først for nylig kommet med i ordningen), idet alle kvinder mellem 23 og 59 hvert tredje år får et brev, hvori de bliver tilbudt at gå til egen læge og få foretaget en celleprøve fra livmoderhalsen.
hvorvidt denne ordning virker helt efter hensigten, er ikke helt klart, mange kvinder nægter hårdnakket nogensinde at have modtaget et sådant brev. I hvert fald har man i Frederiksborg Amt fundet ud af, at 15% ike reagerer på opfordringen. Frekvensen af limoderhalskræft i Frederiksborg Amt er den laveste i landet, og det får mig til at frygte, at der er mange flere kvinder i andre amter, som negligerer opfordringen til at få foretaget en celleprøve.
man kunne foretage sig nogle ting, for at få flere kvinder med i denne screening:
1. Lave invitationen bedre, med flere oplysninger. Der bør være en frankeret svarslip, hvoraf der bør fremgå, dels om kvinden IKKE ønsker at få foretaget en celleprøve, dels om den skulle være foretaget andetsteds, f.eks. i et andet amt. Indtil videre er der ikke landsdækkende edb-registrering af celleprøver.
2. Man bør undersøge, om alle virkelig bliver indkaldt hver tredje år. Dette sker ikke altid – ved jeg ud fra personlig erfaring.
3. En del yngre kvinder har det måske svært ved at gå til egen læge, specielt hvis vedkommende er mand og desuden familiens læge.
Der burde være en ordning, ligesom for præventionsoplysning og udskrivning af p-piller, at man kan kontakte en hvilken som helst praktiserende læge uden henvisning og få foretaget en celleprøve. Dette kræver naturligvis, at man i Sygesikringen vil honorere lægerne for dette, selv om det ikke er patientens egen læge.
4. Hvis man kunne aktivere lokalaviserne til at skrive om emnet, ville det formentlig også virke positivt. Kræft i livmoderhalsen er en “dyr” sygdom at behandle, med operation, strålebehandling m.v. I Frederiksborg Amt sender vi patienterne til Amtssygehuset i Herlev, og det skal amtet betale for.
Moralen er, at vi skal få kvinderne til at reagere på indkaldelsen hvert tredje år.

Christine Fedling er gynækolog
(bosat i Frederiksborg Amt)

19991200_for_faa_kommer_til_screening

Danmarks amtsråd Nummer 20 December 1999